Sukkersød romantik pakket ind i bondage

En 115 minutters lang parfumereklame er nu af finde i landets biografer. Reklamen ynder at kalde sig en film, og går under navnet ’Fifty Shades – i mørket’.

Nye vilkår
Efter at være blevet slået lidt for hårdt i hans røde rum har Anastasia Steele brudt med Christian Grey. Hun har fået gang i karrieren som personlig assistent for forelæggeren Jack Hyde og har forsøgt at påbegynde et selvstændigt voksenliv. Lange grå montager af en bedrøvet Ana gør os dog hurtigt klar over, at hun savner den søde sadistiske fyr. Belejligt nok afholder Anas gode ven og ”hemmelige” beundrer José en fernisering med fotografier kun af hende, hvilket selvfølgelig afføder Mr. Greys tilstedevær.

Grey beder om en chance til, hvilket Ana giver ham med det forbehold, at deres forhold denne gang skal være på hendes vilkår – ingen regler, ingen straf og ingen hemmeligheder. Da Grey – ligesom alle andre mænd i Seattle – er fuldstændigt forgabte i Ana, er han villig til at opgive alle sine perversiteter og indgå et såkaldt ”vaniljeforhold” med den litteraturinteresserede brunette. Hvordan mon det skal gå? Kan den mystiske og misrøgtede mangemilliardær holde sit løfte?

Quinoa-feminisme
Svaret er kort. Ja. Det kan han sagtens. En smule problematisk, når man skal udfylde 115 minutter med det, der skal forestille at være et turbulent forhold. Dette konflikttomrum mellem vores to hovedpersoner må altså fyldes ud på en anden måde. Løsningen bliver lige så utroværdig som resten af filmen. Christian og Ana får en stalker hver, som kan skabe lidt bump på vejen ved at forsøge at slå dem ihjel.

Selvfølgelig har Ana og Christian også deres små kontroverser, fx da Christian overfører 24.000 dollars til Anas konto uden at bede om lov – æj, hvor er det bare irriterende, ikke? Eller da Christian på en af de mange middage, som han betaler, forsøger at bestille en steak med pomfritter til hende. Det kan han godt glemme. Ana er en stærk og selvstændig kvinde nu, som spiser quinoasalat. Hurra for feminismen.

Sex sælger – også den dårlige
I det hele taget er forsøget på at fremstille Anas udvikling til en mere ligeværdig partner i forholdet totalt til grin. Man kan starte med at tælle indstillinger af en fuldstændig afklædt, stønnende Ana, der bliver kneppet af Christian, som altid beholder bukserne på imens. Og fred være med det. Det er ikke værd at hidse sig op over, hvem der har bukserne på i forholdet. Faktisk var der overhovedet ingenting i filmen, der kunne ophidse mig. Sadomasochismen er ikkeeksisterende, ligesom det der bare minder om troværdigt skuespil er. Sexscenerne er set en million gange før, og der er mange af dem. Så mange, at jeg på et tidspunkt overvejede, hvorvidt de havde genbrugt samme slowmotion-klip af Ana, der vrider sig igen og igen bare tilsat et nyt track med en ny liderlig kendis’ stemme.

Det der skulle gå for at være kontroversielt knepperi minder mest af alt om trivielle akter fra parfumereklamer, som vi alligevel eksponeres for ufrivilligt hver dag. Forskellen er reelt kun, at der i Fifty shades er tilsat absurd mange dårlige dialoger og sukkersød romantik, og at folk åbentbart, endda mod betaling, uden nogen form for tvang, men af egen frie vilje, vil se på det i 115 minutter.
Konklusionen må blive at sex, ligegyldigt hvor dårligt det end er, altid sælger. Derfor kan vi med sikkerhed regne med at at se filmatiseringen af E. L. James 3. bind om Mr. Grey og Anastasia Steele i biograferne næste år.
Den skal jeg med sikkerhed ikke se.