En ung kvinde tager til Hawaii for at høre, hvad hendes 95-årige bedstefar synes om hendes filmmanuskript og kommer hjem flere år senere med en dokumentarfilm. Bølgerne er så blå, og bedstefaren er så sød, da han i filmens åbningsscene laver de mest livsbekræftende rygbøjninger, jeg har set længe.

Man vugges roligt ind i fortællingen, intet overforklares, nogle pladser i fortællingen forbliver nærmest tomme. Der hintes til en familietragedie, som man først et godt stykke efter gøres lidt klogere på. Det er et intimt indblik ind i hverdagen hos et gammelt menneske, Tom Takesue, instruktørens bedstefar. En gammel mand portrætteret med så stor respekt, at det bliver til historien om den gamle mand.  

Det er sjældent samfundets gamle, der udtaler sig om at være gamle. Og i populærkulturen er det ofte overfriske ægtepar a la ‘Da Harry mødte Sally’, der skriver historien om den lykkelige alderdom. Den evige tosomhed. Som alle ved ikke er for evigt, ligesom vi ved, at gamle mennesker har en udløbsdato, men vi er bange for døden og fortrænger for alt i verden dens realitet.

“What happened to my magic?” lyder det fra Tom Takesue, da ilden er gået af den skraldespand, han har fyldt op med krudt og sat ild til nytårsaften. Men for seeren er mandens magi ikke til at tage fejl af. I særdeleshed ikke når han gentagende gange i filmen synger crooner-klassikere med japansk twang i sit engelske. Med den gamle mands til tider uovervindelige skråsikkerhed.

Kimi Takesues ‘95 and 6 to go’ var alt det, jeg havde håbet. Den gjorde mig glad uden at få mig til at brække af sukkerchok. Det var et relevant bidrag til dokumentargenren – et stjerneeksempel på, at man godt kan lave en universel fortælling ud af elementer fra ens eget liv.

Det er svært at forholde sig andet end blåøjet og hengiven til ‘95 and 6 to go’. For den testamenterer noget af det fineste i livet, det at være nogens barnebarn. Uden nogensinde at lade sin tilskuer glemme, at gamle mennesker er de mest menneskelige væsener på jorden og samtidig de mest overmenneskelige.

’95 and 6 To Go’ kan ses på fredag d. 24. marst kl. 17 i Dagmar, hvor instruktøren Kimi Takesue også aflægger visit.