Der er nostalgi for alle pengene i Isao Takahatas ’Minder fra i går’, der indtager de danske biograflærreder med billedskøn animation og rustik romantik. Det er næsten som at være der selv.

’Minder fra i går’ er en utrolig mild film. Der er ikke de store konflikter at finde i den 27-årige kvinde Taekos ferie på landet i sommeren ’82. Her udskifter hun en kedelig kontorhverdag med en tjans som blomsterplukker i de uendelige saflormarker.

Men det er bare rammen. Rejsen ud af byen vækker minder fra hendes barndom i ’66 og filmen springer frit mellem de to tidsperioder. Der er dog ingen tvivl om, hvilken en af de to tidslinjer, der er mest fængende.

Rammen og fotografiet
Hvor det rustikke Japan i ’82 er fanget med en smuk, mørk palet af grønne og blå nuancer, er verden i ’66 bleg som et falmet fotografi i vindueskarmen. Omgivelserne er sparsommeligt skildrede med akvarel på en måde, der genkalder barndommens billedbøger og virker som en forløber for instruktørens seneste film, ’Fortællingen om prinsesse Kaguya’. Men hvor stregen måske er bedragerisk simpel, så er animationen alt andet.

For finessen i karakterernes bevægelser er ikke til at tage fejl af. Taeko og hendes to verdener er afbilledet med sådan en detaljerigdom, at filmen får det til at se helt let ud. Studio Ghiblis animatorer maler igennem de mange vignetter et tredimensionelt portræt af den 10-årige Taeko, således at man ikke kan gøre andet end at lette på hatten.

Selvom der langt hen ad vejen er tale om et realistisk hverdagsdrama, finder filmen også plads til små øjeblikke af billedmetaforik. Da Taeko som barn finder ud af, at ham den søde nok gengælder nogle lune følelser, løber hun op igennem luften. Ikke nok med det, så svæver hun som en ballon, efter at hun har kastet sig i sin seng. Animationen er mærket af en stor blidhed, der også gennemstrømmer historien.

En dans på saflorblomster
Men selv om filmen emmer af nostalgi, er billedet af Taekos ferie anno ’66 ikke just rosenrødt. For selvfølgelig er der konflikter med både teenagestoresøstre, og en tilknappet far, der stopper drømme før de kan komme i gang. Pubertetens start og menstruation berøres også med en selvfølge, man ville ønske var mere almindelig. Hver vignet finder et eller andet universelt i det specifikke, og det skaber virkelig en følelse af, at være passager i andres tilbageblik.

I en vignet har familien fået anskaffet en frisk ananas – en ægte luksusvare. Efter megen debat om, hvordan man skal skære den ud, er alle samlet for at prøve frugten. Desværre lever det tørre kød og den sure smag ikke op til forventningerne, med udbredt skuffelse som følge. Undtagen hos Taeko, der stålsat insisterer på lækkerheden. Man kan dog tydeligt kan se, hvordan hun virkelig skal arbejde sig igennem hver bid. Den form for stædighed kan alle vel huske – og forhåbentlig finde frem når det skal være.

Det er lige før man ærgrer sig over, at ’Minder fra i går’ kun kommer op med japansk tale i de danske biografer. For selv om den originale version jo næsten altid er at foretrække, så kunne det være umanerligt herligt, hvis danske rollinger fik et stykke med tegnefilm af den helt stille og rolige slags.