Når det visuelle udtryk bliver mere interessant og overbevisende end selve plottet, må man stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt filmen har fejlet.

Filmens univers er gennemført ned til mindste detalje, og man føler virkelig at man selv befinder sig i 70’erne. Det giver et overbevisende visuelt udtryk, og bag det gemmer sig en eventyrlig og simpel fortælling oprindeligt tiltænkt et yngre publikum. ’Wonderstruck’ er nemlig baseret på Brian Selznick’s ungdomsroman af samme navn. At overføre en så simpel historie til filmmediet, har for instruktøren Todd Haynes vist sig at være en svær opgave. Muligvis fordi han forsøger at aktualisere den for en større publikumsskare.

’Wonderstruck’ har to sideløbende historier, der bindes sammen i filmens slutning. I 1977 møder vi Ben (Oakes Fegley), en 12-årig dreng der har mistet sin mor, Elaine (Michelle Williams), og bor i Gunflint Lake, Minnesota, hos sin tante. Ben har aldrig kendt sin far, men i en af Elaines bøger ’Wonderstruck’, finder han et spor omkring, hvor hans far opholder sig. Efter en mystisk ulykke der gør Ben døv, drager han mod New York for at opsøge sin far.

Det er han ikke ene om, for 50 år tidligere, i 1927, er den døve pige Rose (Millicent Simmonds) også taget til New York i håbet om at opnå anerkendelse fra sit største idol, stjerneskuespillerinden Lillian Mayhew. Modsat Bens beretning vises denne som en stumfilm i sort/hvid, og her ser man igen hvordan det visuelle er filmens styrke.

Fremstillingen fejler
Til trods for hvor gennemført det visuelle udtryk er, bliver fremstillingen klodset – især fordi den overforklarer sammenhængen mellem de to historier. I åbningsscenen får man oplyst, at Bens mor er død i en bilulykke, hvilket har til formål at skabe sympati og engagement overfor Ben. Derefter skifter narrativet til Rose, hvor man kun lige når at blive betaget af det nye udtryk, inden det igen er Ben, der står i centrum.

De hurtige spring frem og tilbage mellem de to børn fungerer ikke, fordi der af samme grund ikke etableres noget forhold til karaktererne. På den måde slukkes seernes nysgerrighed for børnene og i stedet opstår en ligegyldighed. Den tragiske ulykke der har efterladt Ben moderløs, giver ikke den ønskede effekt.

Når det så er sagt kan man pege på, at plottet er hentet fra en ungdomsbog. Heri er der ikke nødvendigvis den dybde i karaktererne, man kunne ønske i en film for voksne, og derfor har Haynes valgt at lægge sit fokus et andet sted. Ved at lade sine hovedpersoner være drevet af mod og frygtløshed bibeholder han det barnlige tema, men formår ikke at gøre fortællingen spændende for sit publikum.

Titel ubetydelig?
Titlen ’Wonderstruck’ betyder raritetskabinet på dansk og refererer til samlinger af genstande, der endnu ikke er blevet defineret eller katalogiseret. Det har en afgørende betydning for de to hovedpersoner i filmen, der i deres søgen falder over samme raritetskabinet på New Yorks naturhistoriske museum. Det er også herigennem, at de finder svar, og derfor får ’the cabinets of wonders’ en magisk betydning.

Ligesom de simple karakterer, kommer raritetskabinetet til at virke malplaceret i voksengenren, fordi det udelukkende er rart og varmt. Plottet lever ikke op til det behov voksne har, hvor det kunne have været interessant at høre om de kvaler, døvheden medfører hos børn. I de valg Haynes træffer angående historiens opbygning og karaktererne ville filmen nok have passet bedre som en børne – eller ungdomsfilm, der nu i stedet kommer til at stå uden noget publikum.