Børn er nogle røvhuller, og deres mødre er værre, men det er ikke deres skyld, og det ved Willem Dafoe godt, for han er en engel.

Jeg føler mig lidt som den døve mand i Operahuset. The Florida Project følger den 6årige Moonee (Brooklyn Prince), der bor på et motel lige uden for Disney World i Orlando. Moonees mor er en ung og ludfattig dame, som er ude af stand til at sætte grænser for sin datter, som ofte kommer i problemer sammen med sine venner. Det er sødt og hjerteskærende på samme tid, men hvad søren skal man stille op, hvis man egentlig synes børn er lidt ulækre og trælse?

Læg den is ned!
Moonee og de andre motel-unger er charmerende og kreative på hver deres måde, men de er også ondskabsfulde, overraskende forkælede – deres sociale klasse taget i betragtning, og så spiser de sindssygt ulækkert! Sidstnævnte ville imidlertid være tåleligt, hvis spisescenerne var få, men jeg fyldes med rædsel i hver anden scene, hvor Moonee gang på gang får tigget sig til en isvaffel, som hun derefter fortærer på en måde, der mest af alt minder om noget fra en Cronenberg film. Og så spytter de på folks biler. Føj!

Når den sassy og storbandende seksårige sætter ild til noget eller på anden vis terroriserer lokalområdet, forventer en velopdragen ung herre som mig selv naturligvis, at hun får en venlig men bestemt reprimande fra sin hårdtarbejdende mor, men ak nej. Bria Vinaite er fremragende som den øretæveindbydende og samtidigt ynkelige mor, Halley. Hun forsøger at gøre Moonees fattige barndom så eventyrlig og konsekvensløs som muligt, men er på ingen måde i stand til at tage ansvar for hverken sit barns eller egne handlinger.

Oh Willem, my Willem
Det er uhyggeligt at observere Halleys uundgåelige deroute og Moonees vederstyggelige smasken, men heldigvis er der en redningsmand. Hvem havde gættet, at den ellers altid uhyggelige og klamme Willem Dafoe ville spille filmhistoriens mest sympatiske karakter? Dafoes Bobby er manager på motellet, hvor han arbejder i døgndrift for at holde hånden over de udsatte beboere og deres skarnsunger, imens han bekæmper børnelokkere og redder dagen på andre måder. Bobby er min helt.

Hvis H.C. Andersen havde lavet ’Bænken’
Ud over den umenneskeligt hæderlige Bobby har ’The Florida Project’ en kæmpe styrke. For selvom filmen egentlig beskæftiger sig med et stykke relativt banal socialrealisme, så begår den en genistreg i at vise den grelle virkelighed fra børnenes perspektiv. Kun i få scener kommer vi i dybden med Bobbys hårde arbejde og Halleys kamp for overlevelse, og motellet bliver således forvandlet til et eventyrlandsskab, som er ligeså magisk som noget kongerige i Grimms univers.

Selvom man ikke er skruk eller bare mildt børneentusiastisk, så er der masser af fornøjelse i ’The Florida Project’. Det beskedne plot gør det muligt at falde ligeså langt ned i det underligt tiltalende underklassemiljø, som Moonee gør, og når virkeligheden viser tænder, er Bobby altid klar til redde mig og sende mig tilbage det gladeste sted på jord. Lige uden for Disney World.

Foto: Scanbox.com