Smuk dokumentar har for mange spændende emner for sit eget bedste.

Henning Haslund-Christensen var verdensberømt opdagelsesrejsende og forfatter frem til hans død i 1948. Denne store dansker rejste konstant i Fjernøsten og kastede især sin kærlighed på Mongoliet. Inden han døde i en alder af 52, nåede han at indtage en nøgleposition i international antropologi og sikrede sig en af verdens største samlinger af mongolsk etnografika, der i dag kan nydes på Moesgaard Museum og Nationalmuseet. Meget af vores viden om de mongolske stammekulturer, både i vesten og Mongoliet, har vi kun kendskab til i dag takket være Hennings antropologiske feltstudier; Maos kulturrevolution udrensede nemlig store dele af de originale lokalsamfund.

Hvad skal vi lave film om, når mænd engang lærer at snakke om følelser?
Sønnen Søren Haslund-Christensen voksede op med en kærlig men fraværende fader, og i en alder af 14 blev han faderløs. Et traume, Søren har håndteret ved benhårdt at dedikere sit liv til lignende eventyrlige baner. Efter en nidkær karriere i hæren blev sønnike ligesom Henning også ridder af Dannebrog og siden hofmarskal. De samme afsavn Søren har lidt i sin barndom, lader hans søn, Michael, i samme grad til at have døjet med, med dertil følgende militærnægtende ungdomsoprør til følge. Altså har vi at gøre med en af den slags familier, hvor mændene ikke rigtig magter det der følelsesliv særligt godt.

Udgangspunktet for denne dokumentar af Andreas Dalsgaard er at følge Michael og Søren, mens de forsøger at komme tættere på hinanden igennem deres fælles fascination af far/farfars liv. Søren har fået konstateret Alzheimers, så Michaels ønske om at bruge kvalitetstid med den gamle er forståeligt. De tager sammen tilbage til Mongoliet i Hennings fodspor for at løse et mysterium: var Henning mere end blot opdagelsesrejsende? Noget tyder nemlig på, at den danske antropologiske superhelt også var efterretningsagent og våbensmugler for det britiske imperium!

For mange emner, for lidt plads
Puha for en omgang! Som man måske kan regne ud, opererer ’Fædre & Sønner’ med flere forskellige fortællespor og tematikker. Dels har vi en biografisk gennemgang af Hennings liv fortalt gennem en af nationalmuseets forskere. Der er en fortælling om den vestlige Torgutstamme i Xinjianprovinsen, som Henning studerede. Så er der en fortælling om Hennings mulige bijob som agent fortalt gennem en britisk historiker. Endelig er der en art karakterstudie af efterkommerne og deres indbyrdes far/søn-kompleks. Det er alt, alt for stort et brød at slå op til en 80-minutters film, og helhedsindtrykket lider så sandligt under det.

Det eneste af de narrative spor, der er nogenlunde udtømt, er forholdet imellem Michael og Søren. Far og søn har flere ømme øjeblikke, hvor publikum aner usagte følelser og gamle konflikter gnavende mellem linjerne, det er naturligvis rørende og interessant. Men efter første akt har filmen så travlt med at forfølge resten af fortællesporene, at vi ikke rigtig får et tilfredsstillende ”payoff” på det påbegyndte karakterstudie. Resten af filmens tematikker er hamrende interessante i deres egen ret, men bliver så overfladisk behandlet, at det bare ender som narrativ støj.

Filmen er en æstetisk behagelig oplevelse takket være smukke billedkompositioner og opfindsom brug af collager, der er lavet ud fra Hennings smukke fotografier. Men rent narrativt har ’Fædre & Sønner’ simpelthen for travlt til, at jeg rigtigt kan investere mig i fortællingen. Til gengæld har jeg fået blod på tanden til at studerer den for mig ellers ukendte danske opdagelsesrejsende yderligere, og det er vel et plus?

Foto: kino.dk