Når groteskhed og perversitet forenes i en skønhed så fascinerende, at man ikke kan kigge væk.

 Filmhistorien er fyldt med smukke og tiltalende hovedroller, og disse har ofte en romantisk relation.   Der er ikke meget Hollywoodsk Snehvide skønhed over den noget anderledes hovedrolle i Ali Abbasis mystiske kærlighedsdrama. Den ellers charmerende Eva Melander er sminket til ukendelighed, og er ligesom filmen både skræmmende, sørgelig og fascinerende.

Du lugter af skam
Den fåmælte toldbetjent Tina med det aparte ydre har et unikt talent. Hendes ekstraordinære lugtesans gør hende i stand til at lugte folks skyld- og skamfølelse og dermed opspore, når der bliver smuglet varer og hemmeligheder med ind over grænsen. En dag kommer den ligeså besynderligt udseende Vore igennem med sit arsenal af orme, og Tina kan ikke identificere, hvad det er, han skjuler.

Langsomt blomstrer en tiltagende tiltrækning og fascination op imellem de to bizarre skabninger, og Tinas sande identitet bliver optrevlet og blottet i takt med, at hendes forhold til Vore udvikler sig. Imellem listige ræve og gøende muskelhunde bliver vi indhyllet i en kærlighedshistorie med et pædofilt mysterium.

Fascinerende grotesk
I det magisk realistiske univers skaber Abbasi en fascinerende fortælling om identitet, kærlighed og menneskelighed. Filmen balancerer hele tiden mellem det groteske og det smukke, det menneskelige og det dyriske. Scener med Tina, der bevæger sig velkendt og afslappet rundt i de fantastiske naturomgivelser med rindende postkortslignende vandfald og frodige mosbelagte overflader, blandes med voldsomme sex- og fødselsscener, hvor ikke engang Lars Von Triers absurde film kan være med.

Her er der ekstreme nærbilleder af kravlende insekter, der fortæres mellem deforme tænder, så nært at man næsten kan smage ”delikatessen”, imens fingre så jordbeskidte, at den gode Søren Ryge ville græmme sig, søger efter mere. Det er perverst, fascinerende og opslugende.

Mystisk og intens
Tempoet er langsomt og dialogen er minimal, men netop dette skaber sammen med den ildevarslende musik en spænding og en intensitet, som vækker min nysgerrighed. Hvem er denne kvinde, hvorfor har hun en særlig kontakt til naturen, og hvor er denne historie på vej hen?

’Grænse’ er en film, der falder uden for normen både med sin handling og sine særprægede karakterer. Hvormed den bliver et metalag til sin egen fortælling om at tilpasse sig normaliteten trods åbenlys anderledeshed. Her bliver der sat spørgsmålstegn ved, hvornår man er menneske, og hvad menneskelighed er. Hvor de store tag-selv-buffeter næsten virker ligeså vulgære og dyriske som det at spise levende orme direkte fra den regnvåde jord.

Foto: Camera film