Anmeldelse af Dorte Winkler
Bedst som landets biografer oversvømmes af film i 3-D har Disney taget en radikal beslutning og er gået Old School med Prinsessen og frøen, en håndtegnet animationsfilm der hylder de gamle dyder og teknikker udviklet af Walt Disney selv. Håndtegnede animationsfilm er en kunstart der ikke er set meget til siden computeranimationens indtog, fordi det simpelthen er så ressourcekrævende og tager rigtig lang tid. De forældre og andre voksne som savner barndommens Disney animationer, med uendelig dybde og varme i billede og streg, kan glæde sig til at gå ind og se en film lavet på gammeldaws maner.
Prinsessen og frøen er inspireret af Grimms eventyr Frøprinsen. Historien har i Disney versionen fået et tvist og en musikalsk profil der harmonerer med det magiske og i sig selv mytologiske New Orleans, hvor historien foregår. New Orleans er kendt for et lykkeligt sammenrend af forskellige eksotiske kulturer, med tilhørende musik, voodoo, mad og fester. Og det hele er med i historien om den hårdtarbejdende Tiana hvis største drøm er at åbne en restaurant, men som på sin vej møder Prins Naveen, som er jazz-entusiast, kvindebedårer, forkælet, og nyligt afskåret fra forældrenes finansielle opbakning … og så er han blevet til en frø. Kuren mod dette er normalt et kys, men her bliver der tale om noget af en omvej for både Tiana og Naveen, som må gennem Louisianas sumpe, den såkaldte Bayou, hvor de i klassisk Disney stil møder en masse nye karakterer bl.a. en storfamilie af ildfluer, anført af den romantiske, følsommme Ray og en ambitiøs trompetspillende alligator, Louis. Samtidig er den uhyggelige skyggemand og heksedoktor Dr Fasilier ude efter Naveens blod og der er scener her som nok skal få de mindste til at gyse.
Prinsessen og frøen har drømme, romantik, slapstick, uhygge, vittigheder og elskelige karakterer nok til at tilfredsstille både små prinser og prinsesser og enhver voksen der bærer en kærlighed til Disney og animation i sit hjerte. Filmen hylder ikke bare værdier som hårdt arbejde og kærlighed, men også evnen til at have det sjovt og leve livet. Samtidig vil filmentusiaster elske en fin reference til en anden filmklassiker der foregår i New Orleans – Omstigning til Paradis – hvor Marlon Brando leverede en ikonisk præstation som sidenhen er refereret til i alt fra Seinfeld til nu Prinsessen og frøen.
Som altid hos Disney er der masser musik og flotte musical inspirerede numre. Denne gang er musikken ekstra fængende, svingende og humørpumpende og denne anmelder vippede en del med fødderne undervejs. Randy Newman er da også nomineret til en Oscar for bedste originale sang for hele to af filmens sange. Men i sidste ende er det de enkelte billeders dybde, varme og farvemættede kvalitet som får en til at synke henført ind i Disneys univers med et saligt suk. Ingen kan måle sig med en Disney himmel.
Filmen får 5 stjerner. De fire er for historien, musikken og opfindsomheden, den femte er for at gå tilbage til håndtegnet animation, også selvom det måske kun er for en stund. Tak for det!
5 ud af 6 stjerner