En typisk 2’er, der halser bagefter, men som alligevel charmerer mig.

Hvem kender ikke det, når man lige har gang i en super god leg, og så kommer ens mega irriterende lillesøster og ødelægger det hele med sit kiksede DUPLO legetøj? Ikke mig, for jeg var den irrite.. eller vent, jeg var den super søde og aldrig irriterende lillesøster, der virkelig gerne ville lege med min storebror og hans LEGO.

Men det kender Finn til. Han har nemlig overtaget Klodsby og dens nabouniverser efter sin far, men dette har dermed også givet adgang til hans lillesøster og hendes pattede DUPLO Klodser.

Er alt super duper?
Fem år er der gået siden Emmet, Graffititøsen og den selvfede Batman redede Klodsby fra Diktatoren, men efter de altødelæggende klodser fra det ydre rum har destrueret byen, er den blevet til en Duplotopisk ødemark. Her må man finde den hårde attitude frem, mens man intenst stirrer mod horisonten og grubler med sit mørke sind over fremtiden.

Det har den ukueligt optimistiske Emmet svært ved, men da hans venner bliver kidnappet til en fjern fjern galakse, må han finde sin indre hårdhjertede fyr frem for at rede dem.

Vi tager det med en sang
Efter den nyskabende og vanvittigt charmerende 1’er er det med stor forventning, men samtid forbehold, at jeg går ind og ser den svære 2’er. For hvordan kan de udvide universet og overraske os? Vi kender jo præmissen fra den første; husk at lege. Her har de udvidet universet med lillesøsterens legetøj, hvilket er sjovt, men filmen fungerer bare ikke ligeså godt som den første, og den taber pusten lidt undervejs. Særligt med de påtagede indlagte sange.

Det starter ellers lovende, når der tages tykt pis på den populære genre; POSTAPOKALYPTISK VERDEN (Sagt med Batmans bashæse alvorsstemme). Her er alt og alle ændret, så de ligner og agerer noget fra ’Mad Max: Fury Road’. Der bliver da heller ikke lagt skjul på, at det er den reference, de kommer med. Hvis man skulle være i tvivl så kig bare på plakaten, hvordan Batman har gigantiske bildæk som skulderpuder. Jeg elsker det.

Generelt er der godt fat i den samme sarkastiske tone, og karaktererne stadig charmerende og morsomme, men det er som om, de prøver lidt for meget hele tiden; ”kan du huske hvor sjov jeg var sidst, så se mig nu.” Den smider om sig med jokes, og filmreferencerne falder i så store mængder af LEGO klodser, at man kan bygge en hel dobbeltdækker sofa af dem (eller anden megasej og nyttig ting). Men det bliver en smule enerverende i længden.

Er det ikke..?
Hvis jeg har muligheden, ser jeg altid animation på dets originalsprog, men til denne visning fik jeg ikke muligheden. Det er ikke, fordi de danske stemmer ikke fungerer, både Lise Baastrup som ny Graffititøs og i særdeleshed Alexandre Villaume som en yderst veloplagt og selvoptaget Batman er aldeles fremragende, men jeg sidder alligevel og savner de amerikanske stemmer. For det er, som om humoren og tonen bare fungere bedre på sit originalsprog. Særligt når der er amerikanske stjerner, som spiller sig selv. Dog har de et sted fundet en genial dansk gæstestjerne, som jeg ikke skal afsløre her, men hele salen griner.

På trods bump på vejen og en lidt for udtalt morale så er det stadig en yderst charmerende og underholdende film, der får mig til at trække på smilebåndet flere gange. Som et metalag til sin egen eksistens er ’Lego Filmen 2’den insisterende lillesøster, der gerne vil lege med, men som ikke kan følge helt med sin brors tempo og kreativitet.

Foto: SF Studios