”En dansk Netflix-serie om dødbringende regn? Virkelig?”.
Det var nogenlunde sådan reaktionen var rundt omkring i det danske land sidste år, da første sæson skulle til at få premiere. Og så kom den – uha.
Som man kan læse andetsteds, så har universet helt klart sine fans, men for undertegnede og de fleste anmeldere, så var det en ganske ubehagelig oplevelse. Vel og mærke, hvis man så den med seriøse briller. Var det til gengæld med en lettere ironisk distance eller fuldkommen accept af plothuller, ringe skuespil og tåkrummende replikker, så var der nogle underholdende timer at hente.
2. sæson fortsætter, hvor 1’eren slap; de overlevende med søskendeparret Simone (Alba August) og Rasmus (Lucas Lynggaard Tønnesen) som omdrejningspunkt er på flugt fra den lyssky Apollon organisation. Efter en mislykket tur til Sverige tager de nu til Roskilde, hvor de møder flere overlevende, som måske kan hjælpe dem med at få den dødbringende virus ud af Rasmus, uden at han dør.
The Rainy sex on the beach edition
Det virker, som om Netflix har givet forfatterne en note, hvor der står ”MERE SEX!”, for der bliver knaldet godt og grundigt i apokalypsen. Hvilket jo så medfører en ordentlig portion melodrama, hvor parforholdene bliver udsat for lidt mere end de sædvanlige udfordringer.
Det kan fungere, men det kræver et solidt manuskript, og det er der stadigvæk ikke til rådighed.
En af karaktererne siger på et tidspunkt ”Det var godt nok belejligt”, da situationen bliver for god til at være sand. Jeg tvivler stærkt på, at det er en metakommentar fra forfatternes side, men i tilfælde af, at jeg tager fejl, well done, og den fik det grin, som var tiltænkt…
Lyst til solskin
Spændingen i serien skal opretholdes igennem virussens udvikling i Rasmus, som bliver mere og mere…ahem…”interessant”, som tiden går. Eller den begynder mere og mere at ligne noget fra ’Venom’, bare uden de skønne one-liners. Men hey, en moody teenager med superkræfter, det er ikke set…hov, glem den linje.
’The Rain – sæson 2’ fortsætter i samme spor, som den startede i, og går længere ud. Er man fan, så vil det helt klart falde i ens smag. Er man ikke, så bør man heller ikke i denne omgang se afsnittene med seriøsitet for øje. Derimod er der potentiale, hvis man arrangerer en aften med vennerne og gør klar til at grine, hver gang noget ikke giver mening eller er for langt ude – der er der mange timers morskab i vente.
