Det er svært at finde rundt i junglen af danske filmfestivaler. Er de overhovedet værd at bruge tid på? Lad mig machetehugge buskadset til side og åbne CPH Web Fest op for dig.

Det ganske danske land er efterhånden overgroet med filmfestivaler i alle afskygninger. Dem med genrefokus, dem med temafokus og så dem, der finder sted udenfor hovedstaden. Derfor kan det være svært at forestille sig, at der kunne være brug for flere af disse festivaler. Alligevel åbnede en ny festival i 2017 – Copenhagen Web Fest.

Hvad er Copenhagen Web Fest overhovedet?
Anden udgave af CPH Web Fest løb af stablen denne weekend. Festivalen er den første for webserier i Skandinavien. Den er blandt andet sat på jorden for at skabe rum til nye talenter og udforske den digitale fremtid for filmmediet. Det løser festivalen blandt andet gennem pitchdage, visninger og talks med webserieskabere. Desuden har den en fordel i forhold til den klassiske københavnske filmfestival: der foregår kun én ting ét sted af gangen, så du er fri for at misse de fedeste serier!

Hav maven med i din festival
“Thank you for coming without knowing me really. But I’ll do everything I can to make it memorable,” var det første, Muriel Aboulrouss sagde, da vi sad 20-30 mennesker i et lokale på KUA og stirrede op på hende til Web Fests første event – En masterclass med den libyske filmskaber Muriel Aboulrouss, kvinden bag den poetiske dokumentar-webserie ‘Zyara’.

Hendes talk var uformel, hyggelig, ærlig og ekstremt intim. Det blev til en inspirerende snak om at stole på sin egen intuition og gå mere direkte og uskyldigt til filmmediet. Jeg er taknemlig for, at festivalen har præsenteret mig for Aboulrouss.

Mangel på substans
Men hvad den indledende talk havde af inspiration og intimitet, var det langt fra alle visningerne, der havde.
Det var hyggelige små screenings, men der var ikke den overvældende mængde af inspirerende, nyskabende webserier, som man kunne have håbet på.
Jeg så meget på festivalen af høj kvalitet, særligt blandt de dokumentariske webserier, desværre var der også rigtig meget intetsigende indhold af ringe kvalitet. Man kunne have håbet på at finde den næste ‘29’ eller ‘SKAM’, i stedet så jeg primært akavede filmatiseringer af online dating.

En stor mundfuld internet
Dét, en festival kan, er ofte at bringe film frem i lyset, som vi nok ellers ikke lige var faldet over. Og internettet er et stort sted, så en festival, der kan finde den høje kvalitet frem, er helt sikkert en god idé. Men måske er det for stor en mundfuld for en lille festival?
I hvert fald er der en del af indholdet, som jeg faktisk ikke er så ked af jeg missede på nettet. Om dette skyldes mangel af kvalitet i feltet, for få tilmeldte eller ærgerlig kuratering er ikke til at sige, men det er ikke desto mindre en skam.

Og så alligevel…
Jeg tror på CPH Web Fest i fremtiden. Det er en fed idé og menneskene bag festivalen virker uden tvivl til at brænde for det. Der er sindssygt meget potentiale, og da helt sikkert også et par webserier, jeg skal hjem og tjekke ud (‘Jessica’s Tree’ og ‘Zyara’).
CPH Web Fest er stadig en lille festival med meget få deltagere. Og det kan noget i sig selv. Det er hyggeligt at møde de samme mennesker igen og igen, og sidde side om side i Husets lille biograf. Festivalen er en lidt endnu en ukendt lysning i junglen.