Wauw-effekt og et hæsblæsende tempo med mange tvist skaber en fremragende fantasyfilm for hele familien.
De fleste bliver opflasket med fortællinger om den store, eventyrlige kærlighed som manifesteres i en eller anden prinsetype på en hvid krikke et sted derude. I den første ’Maleficent’ film var det anderledes. Her viste den ægte kærlighed sig ikke at være prinsen på den hvide hest, men en kærlighed mellem det onde og det gode, den mørke fe Maleficent (Angelina Jolie) og hendes guddatter Aurora (Elle Fanning). Et frisk pust til den etablerede kærlighedsforståelse.
I ’Maleficent: Mistress of Evil’ ånder området Ellemosen stadig idyllisk. Der dufter af magi og vrimler med små og store nuttede væsner. Aurora bærer trofast kronen, og hendes gudmor trives i bedste velgående trods et ondt rygte om den mørke fe blandt befolkningen. Men så en dag frier den unge prins Philip (Harris Dickinson) til Aurora, som til Maleficents store skræk siger ja til frieriet. Det bliver starten på en hæsblæsende fortælling, som banker dig tilbage i biografsædet.
Den vanvittige VFX
Disney har med denne film skabt et univers, som er så fremragende eksekveret, at man fra start til slut tænker wauw! Med de smukkeste detaljer og den fineste fantasi bliver universet så overlegent foldet ud, at eventyret fortryller én fra start til slut. Det er lidt som at forsvinde ind i barndommens fantasiunivers, alt imens ens indre barn sprutter af glæde og klapsalver.
Ligesom med livet ved man heller aldrig, hvad der kommer til at ske i denne to’er, som er fyldt med dejlige twist, der giver en hård knytnæve til en ellers fasttømret genre. Pointen er, at eventyret og magien forekommer alle steder, hver dag. Det handler bare om at se det, og det bliver ’Maleficent: Mistress og Evil’ en fantastisk påmindelse om.
En lille langemand til ideen om ’prinsen på den hvide hest’
Instruktør Joachim Rønning har med sikker hånd videreført fortællingen, hvor man defineres ud fra, hvem man elsker, og ikke hvem man elskes af. Kønsrollerne rystes godt i posen. Kvinderne fører kraftfuldt filmen over stepperne og det smukke landskab, og mændene bliver billedet på de bløde værdier og skaber de komiske elementer, som giver smil på læben.
’Maleficent: Mistress of Evil’ sparker døren ind og åbner fantasifuldt øjnene for, at man måske nogle gange tror på de forkerte historier, fordi et flertal siger det. Lykken er ikke nødvendigvis en prins. Skurken kan også indeholde gode sider. Du lever i et eventyr, om du vil det eller ej med eller uden en mand på et firbenet dyr og ligegyldigt hvad, kan du stadig have et fuldstændigt fabelagtigt og farverigt liv med masser af dejlig kærlighed omkring dig.
