Der er enkelte lyspunkter i animationsfilmen om den britiske Dronning Elizabeths corgier; den pølseformede hunderace med de store ører. Jeg giver seks stjerner for idéen, men langt færre for udførelsen.

Den her film må jeg se. Det var min første tanke, da jeg så plakaten. Som latent royalist og decideret hundeelsker måtte filmen være perfekt for mig – en animationsfilm, der byder på virkelighedens Dronning Elizabeth og hendes berømte hunde. Det er en utrolig kæk og komisk idé at tage fakta fra virkeligheden og gøre den til et barnligt eventyr. Den ligger lige på grænsen af det åndssvage, hvilket jeg finder utrolig morsomt.

Derudover er jeg skruk for at skaffe mig en lille mopshundehvalp, og måske filmen kunne aflede min hundegalskab (en vovse må ikke rykke ind i min almennyttige lejlighed). Jeg tyede mod det store lærred i håbet på et quick fix.

Macho-hanhund og stripper-tæve
Dronningen har tre corgi-hunde, der lever et luksusliv på Buckingham Palace. Da hun får en ekstra hundehvalp ved navn Rex, er der ondt blod i årene hos særligt en af de gamle hunde. Ad omveje havner Rex på et hundeinternat, hvor et karaktergalleri af forskellige hunderacer udfoldes. Rex må nu kæmpe for at vende hjem til paladsets trygge rammer.

Til min store skuffelse er der ikke nogen mops blandt internathundene. Til gengæld er der en kampmaskine af en hanhund, der driver af toksisk maskulinitet og en sexet pigehund, der mimer burlesque og poledanser. Hvad filmen siger om kønsroller er slående. Børn kan sagtens rumme nuancerede karakterer, så kom i gang med at lave dem!

Alle veje fører til… Trump?
En god animationsfilm skal henvende sig til børnene og forældrene, der er blevet slæbt med ind for at se den. Derfor tager de voksnes ynglings-klovn Donald Trump også del i herlighederne. Og tak for det! Den danske stemme på Trump, leveret af Henrik Lykkegaard, er fænomenal. Det er det danske sprog med amerikansk accent og den helt rigtige Trump-intonation. Det er måske billige point at bringe Trump på banen, men det er sjovt, og jeg nyder de få scener med præsidenten. Animationen er en tro kopi af manden.

Jeg er mops’et
Jeg er stadigvæk skruk for at få en hundehvalp. ’Dronningens Corgi’ har ikke kureret mig. I bund og grund er det dog en ok film. Trods forældede kønsroller forsøger filmen at holde sig selv aktuel med referencer til Lady Gaga, ’Fight Club’ og Trumps hang til sociale medier. Virker det? Nej, det virker, som om man prøver at dække en bums med dækstift og concealer. Not gonna happen.