’Selvmordsturisten’ er en smuk film om et tungt emne: Vi skal alle ud af livet, og den erkendelse gør ondt. Trods store armbevægelser når filmen ikke de internationale højder, den stræber efter.

Døden er uhyggelig. Måske særligt den helt normale og gennemsnitlige af slagsen med lægehjælp, smertelindrende medicin og holden-i-hånd, fordi den for fleste af os nok er den mest sandsynlige vej ud af livet.

I ’Selvmordsturisten’ må den tumorramte Max (Nicolai Coster-Waldau) håndtere dødsangsten. Han vil tage sit eget liv, inden den sorte plet i hjernen gør ham til levende ingenting.

Hjælp-til-selvhjælp
På absurd og (tilsigtet?) komisk vis forsøger Max sig med DIY-selvmord efter en tur i Jem og Fix. Det viser sig at være en anelse svært at gennemføre med den altid glade og smukke kæreste (Tuva Novotny) i nærheden. Hun ringer midt i akten, kommer hjem og smiler forelsket, som man kun gør, når man er blevet så dum af soveværelsesendorfiner, at andre får lyst til at ruske lidt i én. Max ser sig nødsaget til at få hjælp til projektet på et specialiseret luksushotel i noget, der ligner Norge.

Her presser fjeldet sig op udenfor de store vinduespartier. Dronebillederne af de enorme stenknuder er smukke og særegne. Luksushotellet er spækket – på denne her skandinavisk-minimalistiske måde – med modebrune møbler, tøj og designerbriller i nuancerne fra dybt jordhul til strandsand. Væggene og gulvet er af træ og beton på den dyre måde. Det ligner ‘Black Mirror’, ‘Ex Machina’ og BoligMagasinet.

Hen mod slutningen trevler plottet. Ingen døre er låst, og Max finder frem til hemmeligheder, der gemmer sig inde i fjeldet. Der er ikke langt mellem selvmord og mord, forstår man. Den onde, golfspillende leder virker til at have en ideologi for de kultklædte hotelansatte. En ond tanke bag. Men hvilken forklares ikke.

Pompøs, ambitiøs og modig
Præmissen er ubehageligt og anderledes. De smukke billeder, der var blevet frigivet for at promovere filmen, virkede pompøse og modige. Jeg havde håbet på mere fra ‘Selvmordsturisten’.

Det er en smuk film. Fotograf, location scout og set-designer har gjort et godt stykke arbejde. Manus og instruktion overlader så meget til fantasien, at det færdige produkt ender med at have en tydeligt flad eftersmag – trods den flotte finish.

’Selvmordsturisten’ er en sjældent set visuelt ambitiøs film på dansk om et tungt emne: Vi skal alle ud af livet, og den erkendelse gør ondt. Desværre ender filmen i den letkøbte ende af skalaen. Hvor tit konfronteres man med sin egen død og reagerer med et understimuleret skuldertræk?

Instruktøren Jonas Alexander Arnby debuterede i 2014 med ’Når dyrene drømmer.’ Du kan læse Nosferatus anmeldelse af den her.