Animationsstudiet Aardman byder på stopmotion af høj kvalitet med deres nye spillefilm ’F for får filmen: Fårmageddon’. Det er til gengæld lidt synd, at historien ikke er mere end en ”børnevenlig” udgave af ’E.T.’

På den halvblinde bondemands gård er alt, som det plejer: Frode Får og alle hans uldne venner laver ikke andet end fis og ballade, hvilket gør arbejdsdagen lang og hård for den trofaste hyrdehund, Bitzer. Men en aften lander der en UFO ved den nærmeste grillbar, så da Frode bestiller pizza, får han også en ny intergalaktisk veninde, LU-LA, med oven i hatten. Selvom LU-LA og Frode hygger sig med magi, traktorræs og jordskælvsudløsende bøvser, må LU-LA tilbage til sin hjemplanet. Det er dog sværere end som så, da Agent Rød jagter dem for at overbevise verden om, at aliens findes. Frode, flokken og Bitzer må derfor stå sammen for at bekæmpe agenten og få LU-LA hjem igen.

Et glædeligt gensyn
Filmen er nummer to i rækken af ’F for får’-spillefilm, men Frode Får er bestemt ingen ny karakter. Han optræder første gang i den oscarvindende Walter og Trofast-film ’En Tæt Barbering’ fra 1995. I 2007 fik han så spin-off-serien ’F for får’, som i alt tæller 150 afsnit, og nu er der som nævnt også to spillefilm. Ydermere har det lille lam Timmy fra ’F for får’ også fået sin egen spin-off-serie, ’Timmy-tid’, så det er efterhånden et udbredt og velkendt univers.

Man behøver dog på ingen måde at have kenskab til universet eller baggrundshistorien for at se ’F for får filmen: Fårmageddon’.. Filmen genbruger ganske vist det fårede univers, men det er en selvstændig fortælling, der i lige så høj grad inviterer nye med om bord, som den er et glædeligt gensyn for fans.

Slapsticken spiller og scifi’en hyldes
Det er godt nok ikke den dybeste eller mest originale fortælling, vi har at gøre med her, men den er til gengæld super sjov og virkelig hyggelig. Der køres på med slapstick og falde-på-halen-komik, som er eksekveret på bedste tegnefilmsmanér. Derudover er filmen spækket med homage til ældre science fiction-film. Tydeligst er referencerne til ’E.T.’ og ’2001: A Space Odyssey’, hvor et dybt forkullet stykke toastbrød er framet præcis som billedet af den store, sorte obelisk med solen, der titter frem fra filmens intro, mens der spilles ’Also sprach Zarathustra’.

Det er dog et meget mærkeligt mix af musik, der er valgt til filmen. For samtidig med, at der benyttes de her store klassiske værker, er der også stoppet de mest ligegyldige og intetsigende popsange ind hist og her, som ikke gør andet end at skrige på en kommerciel udnyttelse af filmens soundtrack, og det er lidt synd. Måske nærmere faktisk bare lidt kikset.

Alt i alt synes jeg, at det var en rigtig fin film. Jeg elsker personligt stopmotion, og Aardman har virkelig kælet for detaljerne i hvert eneste skud, hvilket nok er en stor grund til min begejstring for filmen, da selve historien som sagt ikke var noget at skrive hjem om. Jeg grinede, og det er jeg sikker på, at de fleste børn også ville gøre. Så er du et barn, der elsker at grine, eller en voksen med en forkærlighed for science fiction og/eller stopmotion, så kan du sagtens smutte ind og se ’F for får filmen: Fårmageddon’.