Hvad får man, hvis man sætter instruktøren af ’Star Wars: The Last Jedi’, James Bond, Laurie Strode og Captain America i samme rum? Intet mindre end en syret og hylende morsom cocktail af et mordmysterie.
Rian Johnsons hyldest til den legendariske Agatha Christie er en nymoderne krimi med utallige jokes i ærmet. Ikke alle rammer, som de skal, men det farverige univers suger en ind øjeblikkeligt og bevarer sit greb i én under hvert eneste twist – og dem er der mange af.
Den dysfunktionelle familie længe leve!
Familien Thrombeys overhoved Harlan (Christopher Plummer i hele hans herlighed, naturligvis) bliver fundet død på morgenen efter sin 85-års fødselsdag. Slægtningene samles til begravelsen, og, betydeligt vigtigere i deres hoved, oplæsningen af hans testamente. Derfra går det kun ned ad bakke.
Dødsfaldet viser sig langtfra at være, hvad det ser ud til, for politiet er ivrige efter at tale med enhver, der deltog i gårsdagens festligheder. Som forventet holder børn og børnebørn sig ikke fra at spinde den historie, de synes, passer dem bedst, og efterhånden vrimler det med potentielle gerningsmænd.
’Knives Out’ er på alle fronter overdramatisk. Størstedelen af karaktererne er hysteriske, usympatiske og undergår ingen form for udvikling. Jeg lærte dog hurtigt at lægge den bekymring til side og nyde forestillingen, der er grinagtig, farverig og utilregnelig. Hvad mere kan man ønske sig fra et mordmysterie?
”Hvem er det lige, han er?”
Daniel Craig tager styringen i galskabet som privatdetektiven Benoit Blanc. Han er blevet hyret af en anonym kilde, og jeg stiller mig selv det samme spørgsmål, som han stiller på lærredet: ”Hvordan passer han ind i det her?”
Med al respekt for hans tidligere arbejde, så er dette en lettere fadæse af en karakter, der afhænger af donutjokes og en pudsig sydstatsaccent. Blanc er hjernen, der ser alt dét, politibetjentene ikke ser og ultimativt den, der sætter alle brikkerne i puslespillet sammen. Derfor er det utrolig ærgerligt, at filmens største navn ender med at blive udkørt efter en time.
Der er ellers personer nok at holde styr på: ’Knives Out’ kan pryde sig med Jamie Lee Curtis, Michael Shannon og Toni Colette som offerets børn og svigerdatter, og Chris Evans, Katherine Langford og Jaeden Martell i rollerne som børnebørn.
Men det er sygeplejersken Marta (Ana de Armas), der for alvor tager opmærksomheden. Familiens omfattende misforståelse om, hvor i verden hendes familie er fra, får man hurtigt nok af, men der er ikke ét øjeblik, hvor hun ikke stjæler scenen. Al følsomhed ligger på hendes skuldre, og i et rum fuld af karikaturer bliver hun et fast holdepunkt for seeren.
En kaotisk genistreg
Jo længere ind man kommer, jo mere bliver dette en biograftur, man ikke har kunnet undvære. ’Knives Out’ er kaotisk, og det er netop derfor, den rammer plet – det stjernespækkede cast er uforudsigeligt, råber og danser, laver mærkelige ansigter og går publikum på nerverne. At man på ingen måde holder med nogle af familiemedlemmerne fungerer mærkværdigt godt.
Når dette er lagt sammen med det høje tempo, et omfattende udvalg af farverige sweatre, et hus der nærmest er som taget ud af ’Clue’, og en overraskende debat om race i Amerika, der sidder lige i skabet, så er der kun en konklusion. ’Knives Out’ er ikke en film, vi har ønsket os, men én vi har brug for!
