Af Lars Juul Hauschildt
Teamet bag de to sidste actionblockbusterfilm om Jason Bourne aka. Matt Damon og instruktør Paul Greengrass tager i Green Zone turen til Irak i en søgen efter Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Uden at afsløre for meget så var der som bekendt ikke rigtigt så meget at komme efter, men hvorfor fortalte efterretningsrapporterne så at der var masser af slagsen? Det kan Chief Warrent Officer Roy Miller heller ikke forstå, og af den grund kommer Matt Damon ellers i gang med en af de ting han endnu engang er bedst til, at optrævle og afdække korrupte sager i den amerikanske regering.
Roy Miller er en af de soldater der bliver sendt ud til alle de steder, hvor der tilsyneladende skulle være masseødelæggelsesvåben, men lidt efter lidt opdager han at der er noget der ikke stemmer overens med virkeligheden. Hans jagt på sandheden vikler ham ind i et spind mellem forskellige konkurrerende efterretningstjenester og en masse kugler flyvende om ørerne.
Filmen bliver (også i kraft af filmens lidt corny danske tagline: Han er færdig med at følge ordrer) sendt på markedet som en actionpacked krigsfilm fra folkene bag Bourne – eller sagt anderledes; en ny Bournefilm nu med krig, og når Green Zone bliver markedsført på denne måde er det endnu sværere ikke at sammenligne med denne. Det stemmer dog ikke helt overens med hvad filmen rent faktisk indeholder, da det mere nærmer sig en politisk thriller i en krigszone. Det behøver overhovedet ikke at være noget negativt, men det er det lidt i denne sammenhæng. De har taget deres veludviklede opskrift på en god spændingsfilm (og bevares en glimrende opskrift!) og krydret den med en masse politiske overtoner. Det hele starter ellers så fint ud, spændende på den der halvdokumentariske måde på grund af det håndholdte kamera som vi kender fra, ja, The Bourne Ultimatum for eksempel, og det fungerer rigtigt godt. Men halvvejs gennem filmen så går det galt. Det bliver for meget og for forudsigeligt. Den verden der er sat op fra start virker, på grund af den historiske setting og det lidt dokumentariske feel, for realistisk til den fiktive del af plottet. For selvom Matt Damon stadig er sej som ham der klarer ærterne, gør det desværre at man ikke helt tror på det denne gang, og bliver lidt ligeglad hen mod slutningen.
Green Zone formår ikke at holde niveauet hele filmen igennem, og hvad der starter ud lovende ender i den anden ende en smule ligegyldigt, men til trods for det kan man alligevel finde spænding i Irak sammen med Matt Damon og Co.
3 ud af 6 stjerner