Derfor fik Bilbo Baggins aldrig børn; søvnløse nætter og uopnåede drømme er det store tema i den nye komedieserie på HBO omkring dét at være forælder, hvor Martin Freeman viser, hvordan det er at vakle mellem følelsen af at ville dø for sine børn og så at ville dræbe dem.

Paul (Martin Freeman) og Ally (Daisy Haggard) elsker hinanden højt, rejser ture sydpå og har en masse sex. Og så fik de børn. De er ikke ulykkelige, men…

Paul kæmper med temperament og vrede efter at have fået børn, og det påvirker familiedynamikken til sådan en grad, at de lokale skraldemænd laver en såkaldt intervention omkring antallet af tomme flasker alkohol i deres skrald.

Når livet kommer i vejen
Paul plejede at skrive og tegne, og han ville have gået på kunstskole, hvis det ikke var for dét med at have en ordentlig uddannelse for at få et godt job, et godt liv og være en god voksen. Derfor er det også vigtigt, at børnene kommer ind på en god folkeskole, fordi ellers ender de som omvandrende hippier ligesom Allys far, der render rundt og plukker svampe ved floden (hvilket i serien tydeligt fremstilles som bedre end at være en ulykkelig mand i midt-40erne uden fremgang på jobbet).

I ’Breeders’ fremstår livet som en endeløs række af svovleri, råben og misforståede øjeblikke, hvor man tror, at ens mand har myrdet børnene. Som forælder er ens job at passe på sine børn og sørge for, at de ikke kommer til skade, hvilket kan være svært; et fald på trappen og mange blå mærker kan muligvis føre til et ry som voldsudøver blandt lægerne på det nærmeste hospital. Så ringer det pludselig på døren, og der står to personer fra socialforsorgen for at snakke om sikre hjemmeforhold for ens børn.

Man må ikke have store drømme
Gamle tegninger stuvet frem på loftet vækker minder om et gammelt liv med en anderledes fremtid. Flere flashbacks i løbet af første afsnit fremfører tydeligt flere øjeblikke, hvor Paul og Ally havde muligheden for at vælge et andet liv. De står endda på et tidspunkt overfor et levende eksempel på livet uden børn, hvor der ikke er andet end luksusrejser og dyre ting. Men hvad siger det om den slags liv, når personen, der står i det, tilbyder at købe deres børn for 800.000 pund hver? (Spoiler alert: De sælger ikke deres børn).

Når det kommer til stykket, så er børnene det vigtigste i deres liv. Ja, de larmer rigtig meget, og ja, det er ekstremt frustrerende, når de midt om natten er bange for at huset spontant bryder ud i brand. Men det er også mega fedt, når ens syvårige kan finde ud af at læse ordet “fire extinguisher”, og så er de jo faktisk ret nuttede, når de (endelig) sover.

Hverdagen som forælder med to små børn skildres på en meget ærlig og konfronterende måde indenfor forholdsvis komiske rammer, der dog til tider kan virke mere triste end sjove. ’Breeders’ formår ikke kun at give et dybt og ærligt indblik i udfordringerne, man oplever som forældre, men også i dét at være menneske. Ansvar, kærlighed, frustration og frygt er en naturlig del af livet, og det er smukt fremført i den her serie, på en måde hvor alle, uanset om man har børn eller ej, vil kunne finde noget at relatere til.

’Breeders’ er anmeldt på baggrund af 1.-3. afsnit af sæson 1.