Så er der ikke længe til at CPH:DOX løber af stablen! Den 18.-29. marts åbner festivalen biografens døre for dokumentarfilm fra hele verden.
Er du typen, der altid går glip af den fedeste koncert på Roskilde? Opdager du først for sent det seje event i weekenden? Lad det ikke ske for dig til CPH:DOX i år. Filmmagasinet Nosferatu er klar til at hjælpe dig!
Hvad er det dog for noget?
CPH:DOX har eksisteret siden 2003 og er en af Europas største dokumentarfilmfestivaler. Årets tema er movements som fortolkes på flere niveauer: fra film om dans til klimabevægelse, migration og videnskabelige landvindinger.
Ud over at samle dokumentarfilm fra hele verden i byens biografer, er CPH:DOX også artist talks, events, debatter og master classes. Så hele herligheden er altså ikke kun for dokumentarfilminteresserede.
De fleste arrangementer kræver billet, hvilket du kan se på hjemmesiden https://www.cphdox.dk/info/billetter.
Hvad skal jeg dog se?
Med så et stort og alsidigt program kan det være uoverskueligt at vide, hvor man skal begynde. Heldigvis har Filmmagasinet Nosferatu din ryg og introducerer dig til programmet med et flowchart, som du finder herunder.
Vi dækker selvfølgelig festivalen på vores hjemmeside, så du løbende kan følge med i begivenhedernes gang.
TRUE CRIME TOURS
Her er der mulighed for at tilfredsstille din lyst til true crime når Weirdwalks i samarbejde med CPH:DOX inviterer på byvandring i skumringstidens København og opsøger fortidens gerningssteder.
https://www.cphdox.dk/program/true-crime-tours
AMERICAN RAPSTAR
Uanset om du forstår SoundCloud-rap eller ej, så er her en gylden mulighed for at komme tættere på internetfænomenet, der har domineret hiphop-verdenen de seneste år, men som også er en verden med vold, stoffer og alt for mange, alt for tidlige dødsfald.
https://www.cphdox.dk/program/american-rapstar
AN EVENING WITH EDWARD SNOWDEN
I en paneldebat diskuteres brugen af kunstig intelligens i overvågning. Edward Snowden er med på hotline fra sit eksil i Rusland. Efter debatten vises filmen ’iHuman’ der undersøger netop kunstig intelligens forcer og farer.
https://www.cphdox.dk/program/an-evening-with-edward-snowde
BRING DOWN THE WALLS
Tidligere indsatte i USA’s overfyldte fængsler forsøger at danse sig vej til et bedre liv på en nedlagt brandstation i New York. Filmen lover pumpende house og nyt håb.
https://www.cphdox.dk/program/bring-down-the-walls
WOOD
En NGO går undercover i en sag om skovfældning i Rumænien, der involverer store pengebeløb og mafialignende metoder. CPH:DOX kalder ’Wood’ en ”afslørende thriller med aktivistisk hjerte.”
https://www.cphdox.dk/program/wood
NURSE
En eksklusiv optræden med det danske band Nurse, der spiller numre fra debutpladen ’Revelations of a Girl’. Koncerten sker i forbindelse med premieren på filmen ’I Love You I Miss You I Hope To See You Before I Die’ (instrueret af Eva Marie Rødbro), som Nurse har skabt soundtrack til. Lyduniverset bevæger sig mellem art-pop, alternativ R’n’B, elektro og soul.
https://www.cphdox.dk/program/nurse-mini-concert-i-love-you-i-miss-you-i-hope-to-see-you-before-i-die
A GIFT FROM GOD
I dokumentarfilmen forsøger den norske journalist Jørgen Lorentzen at optrævle hvad der skete under militærkuppet i Tyrkiet i 2016, selvsamme kup som præsident Erdogan senere kaldte ”en Guds gave.” Gennem optagelser, fortrolige dokumenter og vidneudsagn får vi i ’A Gift From God’ et afslørende indblik i de stadigt aktuelle begivenheder.
https://www.cphdox.dk/program/a-gift-from-god
THE EDGE OF ALL WE KNOW
Hvis universets store spørgsmål giver dig sved på panden, kan ’The Edge of All We Know’ måske hjælpe dig tættere på en forståelse af hvilke videnskabelige og teknologiske redskaber, der for eksempel gjorde det muligt at tage billedet af et sort hul sidste år. CPH:DOX beskriver filmen som ”en eventyrfilm og nervepirrende som en thriller.”
https://www.cphdox.dk/program/the-edge-of-all-we-know