’Peanut Butter Falcon’ lærer os endnu engang, at vi alle er gode nok -

Fremragende skuespilpræsentationer og hyggeligt indie-vibe hæver denne klassiske feel-good film om at tolerere andre over konkurrenterne.

Feel-good film om at tolerere alle typer af mennesker er intet nyt på vestfronten. Det amerikanske filmmarked elsker historier, der først og fremmest får deres publikum smilende ud af biografen.

Det forklarer også, hvordan Peanut Butter Falcon blev 2019’s største indie-biografhit i USA. Men har Tyler Nilson og Michael Schwartz’ debutfilm nogen form for kant, eller er det endnu en typisk feel-good historie, som man sagtens kan vente med at se søndag aften om syv måneder på DR1?

To sorte får på flugt
I den primitive ende af North Carolina møder vi den 22-årige Zak (Zack Gottsagen) med Downs syndrom. Han er havnet på et plejehjem, fordi der ikke er nogen institutioner for udviklingshæmmede. Zak bliver hurtigt træt af at lægge kabaler med de gamle og beslutter sig en nat for at flygte.

Som fri mand har han som mål at nå til en wrestlingskole i den anden ende af staten for at blive wrestler og møde sin helt, The Salt Water Redneck.

På vej møder han den kriseramte fisker Tyler (Shia LaBeouf). Han er på flugt fra to ubehagelige knoldefiskere, som han står i gæld til. Tyler er dog fuldstændig ligeglad med at Zak har Downs syndrom, så Zak vil nu være bedste venner med Tyler og følge ham hvor som helst. Sammen bevæger de sig på en rejse for at nå wrestlingskolen, som kommer til at ændre dem begge for altid.

Autentisk og eventyrligt selskab
Man kan hurtigt fornemme, hvordan det hele ender med at gå for Tyler og Zak. Ligeledes kan man forestille sig, hvad der sker, når Zaks socialmedhjælper Eleanor (Dakota Johnson) dukker op og diskuterer med Tyler om, hvordan de bedst tager sig af en udviklingshæmmet.

Alligevel tager man hele historien til sig som et stort kram, for man kan ikke lade være med at holde af Zak og Tyler som umage makkerpar. Det skyldes især de to hovedrolleindehavers fænomenale skuespil.

Zack Gottsagen er født med Downs Syndrom, men har på trods af sit handicap fortsat forfulgt drømmen om at blive skuespiller. Gottsagens virkelige historie giver hans præsentation som Zak et element af ægte method acting. Når Zak taler om, hvor meget de betyder for ham at blive wrestler, er det som at høre Gottsagen tale om sit værd som skuespiller.

En stor filmkrammer på indie’sk
Shia LaBeouf overrasker også i en rolle, hvor han skal vinde publikums sympati. Transformers-stjernens problematiske fortid i Hollywood har svækket ham med et distraherende image, når han skal forsøge at leve sig ind i karakterer og undgå at være ”LaBeouf, der spiller LaBeouf”.

Han er dog virkelig hjertevarm som den fortabte fisker Tyler, der længe har savnet at vise, at han også kan udtrykke kærlighed.

Med et kæmpe desværre forhindrer en forhastet afslutning ’Peanut Butter Falcon’ i at nå et højere niveau. Men det er i sidste ende filmens fremragende evne til at udtrykke kærlighed til mennesker af alle slags på overbevisende autentisk facon og med rette emotionelle distance, der hæver den over sine konkurrenter.

Derudover er den på indie-vis flot filmet, og North Carolinas kyster har længe set så billedskønne ud. Så kom væk fra det giftige Twitter, tag ind i biografen og blev mindet om, at vi som mennesker vil gøre, hvad vi kan, uanset baggrund, for at hjælpe dem, der har brug for det.