’Community’ var et friskt pust til sit-com-genren, der lavede stjerner ud af sine skuespillere såvel som sine instruktører, men dårlige seertal førte til en række fyringer, som serien aldrig kom sig over.
For mig har Netflix’ største trækplaster i karantænetiden hverken været dyreplagerne i ’Tiger King’ eller den liderlige anglofili i ’Too Hot to Handle’.
I stedet har jeg siddet klar, siden det blev annonceret, at ’Community’ skulle dukke op på streamingtjenesten.
Hermed får jeg lov til at gense en sand sit-com perle, imens jeg arbejder på mit idylliske 1500 brikkers landsskabsportræt af det bayerske Neuschwanstein, virkelighedens Disney-slot.
Hvorfor starte?
’Community’ handler om en studiegruppe på et såkaldt community college. Et af de gratis, amerikanske universiteter der ligger allernederst i hierarkiet, fordi alle kan komme ind.
Her mødes blandt andet en advokat, der har snydt med sine skolepapirer (Joel McHale), en detroniseret highschoolatlet (Donald Glover) og en ældre millionær (Chevy Chase).
Udover ovennævnte McHale og Glover var serien også med til at gøre Gillian Jacobs (’Love’) og Allison Brie (’Mad Men’) kendte. Den har desuden nogle fantastiske regulars i form af Jim Rash, Ken Jeong og John Oliver (ja, den John Oliver).
Første sæson tøffer derudaf som en selvironisk college-komedie, men i slutningen opdagede serieskaberne den opskrift, der skulle gøre ’Community’ så legendarisk, at den landede sine instruktører et gig som Marvel-filmforløsere: at sætte små hverdagshistorier ind i klassiske genrekonventioner og kendte film.
Eksempelvis da mangel på kylling i cafeteriet bliver til en ’Goodfellas’-hyldest, da et juleafsnit om en fraværende mor bliver til en claymation-musical, og de tilbagevendende paintball-afsnit, der både bliver til klassiske westerns, Star Wars og 80’er-action.
Det er så meta, at enhver filmentusiast vil elske at spotte film- og TV-referencer. Læg hertil førnævnte pissegode cast og nogle elskelige karakterer. Hvad kan gå galt?
Hvorfor stoppe igen?
’Community’ er skabt af Dan Harmon og kørte fra 2009-2015 på det amerikanske netværk NBC indtil sidste sæson, der endte på Yahoo-TV (en streamingtjeneste som er for streamingtjenester, hvad Yahoo er for søgemaskiner).
’Community’ fik i alt seks sæsoner, men var altid i fare grundet sin konkurrence med CBS-hittet ’The Big Bang Theory’. De to lå på samme slot, og i konkurrencen om seerne tabte ’Community’ stort.
Det forstår jeg personligt ikke en meter af, men sådan er der jo så meget. Dårlige seertal er gift for serier og efter tre sæsoner uden udsigt til bedring, endte NBC med at fyre seriens skaber, Dan Harmon.
’Community’ havde en meget dedikeret følgerskare, men godt TV koster ikke nødvendig færre penge at producere og i NBC’s øjne var ’Community’ blevet for dyrt at forsvare i budgettet.
Det siges på vandrørene, at Harmon var fordrukken, utilregnelig, og i øvrigt har han senere fået en #metoo-sag på halsen. Men showrunners kan sagtens slippe afsted med at være nogle svin, så længe deres seertal er lækre.
Sammen med Harmon smuttede flere forfattere, og de faste instruktører Joe og Anthony Russo smuttede for at lave ’Captain America: Winter Soldier’.
Den fjerde sæson af ’Community’, der kom i kølvandet på alle udskiftningerne, står for mange fans som en stor skuffelse med mangel på gode afsnit og generel forfald af de karakterer, man elsker så højt.
For der sker desværre noget helt særligt, når en vision skal overtages af andre skribenter. Især i komedier, hvor karaktererne er lidt på spidsen. For dedikerede fans kommer det nærmest til at føles som om, at der bliver gjort grin med ens elskede karakterer i en pastiche over en serie, der engang var god.
Både Dan Harmon og flere af de andre faste skabere vendte tilbage i sæson 5, men da var en anden skade allerede sket: man begyndte at få svært ved at holde på castet.
OK fucking boomer
Det er en stor svaghed, når det oprindelige cast begynder at smuldre. I mange serier kan man overse det, da tiden i serien går, og forandringer må følge.
Men ’Community’ er så bundet op på sin centrale gruppe, at interessepunktet begynder at forsvinde, efterhånden som Chevy Chase glider ud af serien og Yvette Nicole Brown også stille og roligt forsvinder i femte sæson.
Det største tab må dog siges at være Donald Glover, der ikke overraskende blev en superstjerne, som nu kører serien ’Atlanta’ og ligeledes har erobret musikbrachen som Childish Gambino – for bare at nævne et par ting.
Glover forlod efter eget udsagn serien, fordi han kedede sig, men både Glover og Dan Harmon har også løftet sløret for, at Chevy Chase og Pierce Hawthorne ikke er så forskellige i virkeligheden.
Til dem, der ikke har set serien, er Pierce, spillet af den aldrende ’Fars Fede Ferie’-skuespiller, den mest boomede boomer, man kan forestille sig, rascistisk, lummer og selvretfærdig. Man kan dårligt forestille sig en ondere parodi på en hvid mand født i 1946.
Virkelighedens Chevy Chase skulle have været misundelig på stortalentet Glover, der satte spotlys på, at han selv var i sin karrieres efterår, og derfor har han forsøgt at ryste Glover ved at fyre racistiske bemærkninger af imellem optagelserne – blandt andet at bemærke, at folk kun synes Glover er sjov, fordi han er sort.
Uanset grunden lider den sidste del af ’Community’ under manglen på Glovers samspil med Danny Pudi som Troy og Abed. Et af TVs store makkerpar, selvom deres show måske ikke fik de ratings, det fortjente.
Fortsæt på eget ansvar
Ligesom med alt her i livet skal man altså nyde Community, imens det er godt.
Den gode nyhed er, at de tre flotte kvalitetssæsoner har henholdsvis 25, 24 og 22 afsnit, imens de mere tvivlsomme, sidste sæsoner kun fylder 13 afsnit hver.
Der er da også højdepunkter i de senere sæsoner. Personligt er et af mine favoritafsnit i hele serien ’App development and condiments’, hvor en ny app med mulighed for at rate hinanden skaber et hårdt hierarki på Greendale. Tænk ’Black Mirror’, men uden at man har lyst til at græde bagefter.
Der er dog temmelig langt imellem den slags snapse, så al omgang med ’Community’ efter sæson 3 er muligt, men kom ikke og sig, at jeg ikke advarede dig.
Dette er den anden artikel i en længere serie på Nosferatu om TV-serier, der mister pusten. I næste artikel i denne serie vil du kunne læse Rivers dom over ‘Supernatural’.