Med et skarpt blik på Gen Z viser serien, hvordan det er at være queer og militærbarn. De unges udforskning af seksualitet og non-binære identiteter går hånd i hånd med vilde skuespilspræstationer og en funky lydside.

Forestil dig at rykke teltpløkkerne op fra hjemlandet, og være tvunget til at flytte til en amerikansk militærbase i Italien med dine forældre.

Det er muligvis ikke lige dén drøm mange går rundt med, men det er trods alt de forudsætninger hovedpersonerne Frasier Wilson (Jack Dylan Grazer) og Caitlin ”Cate” Harper (Jordan Kristine Seamón) må leve med.

Begge har de deres dæmoner at kæmpe med. Frasier er søn af et lesbisk par, hvor den ene part (Chloë Sevigny) er den nye kommandør af hele militærbasen. Han er hadsk, alkoholisk og må kæmpe for at forstå sin seksualitet.

Caitlin Harper er datter af en radikal militærleder (Kid Cudi), som hun har et godt forhold til. Lige indtil hun for alvor træder ind i puberteten, indser hun, at verden ikke kan være så binær, som rammerne i militærbasen gør det til.

I et spirende venskab mellem Frasier og Caitlin, lærer de hinanden, hvordan man forstår sig på venskaber, kærlighed, familiefrustrationer og vigtigst af alt, identitet.

I bås på basen

Identitet og seksualitet er et populært tema i nutidens film og serier, og det er uden tvivl også hovedtematikken i ’We Are Who We Are’.

Historien er sat i midten af et miljø, der elsker at sætte folk i båse. På militærbasen spiller beboerne på stereotyper om det maskuline, og de modsiger alt ikke-binært. Der bliver leget med den selvopfattelse, teenagere forsøger at bryde væk fra, og jeg kan virkelig godt lide den kontrast. For selvom de unge i serien ikke har en sprogbarriere, må de slås med den sydeuropæiske charme og kulturforskelle i takt med deres personlig udvikling.

I seriens første afsnit går Frasier på opdagelse i militærbasen, og finder tilfældigvis et fællesbad. Det er en scene, hvor man slet ikke er i tvivl om hans seksuelle awakening med de hurtige klip mellem nøgne mænd og Frasiers vandrende øjne.

’Call Me by Your Name’s uægte efterfølger

Instruktøren Luca Guadagnino står måske klarest frem på nethinden i forbindelse med filmen ’Call Me by Your Name’. Filmen, der gjorde alle bekendte med hjerteknuseren Timotheé Chalamet.

I ’We Are Who We Are’ har instruktøren igen skabt den samme forbindelse mellem 80’er-pop og nutidens teenageliv.

I modsætning til andre ungdomsserier som ’SKAM’ og ’Euphoria’, bruges de sociale medier ikke som en anden hovedkarakter. Hovedfokus er på de individer, der er tvunget til at befinde sig i et lille stykke af USA i smukke og varme Italien.

De første to afsnit fokuserer på seriens to hovedpersonen på den samme dag blot fra hvert deres synsvinkel. Det sætter en ramme om hver karakter, deres passioner og hvordan de hver især er indespærrede individer.

’We Are Who We Are’ er visuelt en light-udgave i rækken af ungdomsserier, men den leverer et skønt forsøg på at udtrykke de emotionelle trængsler, der findes i teenagelivet.

Anmeldelsen er skrevet på baggrund af seriens første fire afsnit ud af otte. ’We Are Who We Are’ havde premiere d. 15. september på HBO Nordic.