Hvem skal bestemme over din krop? Dine forældre? Staten eller ligefrem Gud? I Danmark er vi heldige nok, til at have autoritet over vores egne kroppe, men dette er dog ikke altid tilfældet for unge kvinder i Amerika. ’Unpregnant’ er et portræt af den nye generations opgør med den mandsdominerede lovgivning i USA.

I ’Unpregnant’ af Rachel Lee Goldenberg, følger vi 17-årige Veronica (Haley Lu Richardson) fra Missouri, der er blevet gravid ved et ”uheld”.

Veronica, der normalt er en lovlydig perfektionist, tager hurtig beslutningen at hun ikke vil gennemføre sin graviditet, da det ville være for stor en belastning for hendes fremtid og religiøse familie.

Eftersom en abort for kvinder under 18 er strengt ulovligt i hendes hjemstat, må hun drage på en 14 timers roadtrip med sin forhenværende bedste veninde Bailey (Barbie Ferreira) for at få gennemført indgrebet.

Blev ikke født i går

Teenage-graviditet som et tema på film er ikke nogen ny fortælling. Mest kendt er nok kultklassikeren ’Juno’ fra 2007, der i samme ånd som ’Unpregnant’ formår at føre samtalen ned på et relaterbart plan.

I ’Juno’ møder vi 16-årige Juno (Ellen Page) fra Minnesota, der også er blevet gravid ved et uheld. Hun vælger dog, på trods af en del overvejelser, at gennemføre sin graviditet. Det, der for mange amerikanere er ’det diplomatiske valg’.

Produktionen af ‘Juno’ har på mange måder været med til at normalisere eller i det mindste skabe en accept af teenage-graviditet.

I 2020 er det dog blevet tid til, at valget om en abort normaliseres.

Den nye Juno

’Unpregnant’ tager en farvestrålende, let og humoristisk tilgang til emnet. Her bliver der skabt plads til at skråle med på Kelly Clarkson-sange og køre i limousine, samt en blomstrende LGBTQ+ kærlighedshistorie. Der smides endda en enkelt reference til ’Juno’ ind i mixet.

Der gøres generelt plads til en del jokes undervejs i filmen, men deres udførelse bliver desværre for opstillet og forudsigelig. Man ved allerede, hvad pointen er, før joken når sin ende. Dertil består ’Unpregnant’ af flere kiksede replikker og en haltende dialog, hvilket er årsag til en del tå krumning.

I ’Juno’ er stilen mere underspillet, klog og sarkastisk i sin tilgang til emnet. Den er på mange måder et mesterværk, der både byder på et knivskarpt manuskript, et stærkt filmisk udtryk og charmerende skuespil.

Samlet set triumferer ’Juno’ på mange måder over ’Unpregnant’. Både ’Juno’ og ’Unpregnant’ omhandler den samme kontrovers, der tilgås med en vis excentricitet og humor. Håndteringen af selvsamme kontrovers – abort vs. adoption – sætter dem dog i modsatte ender af spektrummet, hvilket gør dem så interessante at sammenligne.

Ikke bange for at blive politisk

’Unpregnant’ vinder dog point på de øjeblikke, hvor tempoet sænkes og dets egentlige formål virkelig slår igennem. På trods af den legende atmosfære, der løbende skabes i filmen, bliver der plads til enkelte seriøse momenter, hvor især Veronica viser ægte frustration over USA’s lovgivning om aborter.

Filmen tager et klart politisk standpunkt, hvilket sikkert har skabt stor debat blandt de amerikanske biografgængere. Det politiske ses eksempelvis i scenen, hvor Veronica får en utrolig rar gennemgang af, hvordan en abort rent faktisk gennemføres, modsat de skræmmende og fejlagtige fortællinger, som man ofte får fra pro-lifers. Denne scene er både med til at informere, samt at berolige kvinder, der potentielt vil stå i selvsamme situation en dag.

Baby eller ingen baby?

’Unpregnant’ er langt fra en dårlig film, men dens udførelse og humor føles desværre kikset og til tider tvungen. Kort sagt, så blegner ’Unpregnant’ i forhold til den übercool ’Juno’.

’Juno’ er dog stadig en fortælling, der kun viser én side af sagen – nemlig at en graviditet kan gennemføres. Selvom det ikke er filmens egentlige budskab eller prædiken, så er ’Juno’ helt sikkert en ’pro-lifer’s våde drøm.

’Unpregnant’ er derfor, på trods af dets fejl og mangler, en super vigtig film. Filmens budskab er utrolig relevant for vor tids ungdom, og den formår at levere det i en  rar og let modtagelig pakke. At abort er en mulighed, og at abort igennem filmen normaliseres, kan være en livsomvæltende realisation for mange kvinder.