Den charmerende og satiriske serie er indbegrebet af dens navn. Det er den perfekte tømmermandskur, når man sidder søndag på sofaen med ondt i håret og junkfood i kæften. Efter et par afsnit er man på benene igen med et smil på læben.
’Sunday’ er tilbage i topform med 3. sæson af den bedste sit-com siden ’Klovn’. I denne sæson forsøger Sunday (Melvin Kakooza), en fodboldspiller fra Kenya, både at få fornyet sin kontrakt i FC Fredericia samt at vinde Marias (Nadia Kvist) hjerte.
Frederik (Anders Brink Madsen) forsøger at håndtere den nye cheftræner Tommy (Mick Øgendahl), mens han prøver endnu engang at komme på god fod med konen. Jonas (Thue Ersted Rasmussen) – aka you’re an ass, som hans navn så smukt klinger engelsk – er stadig bare en ass dog nu med briller.
Kulturclash på bedste vis
”I’m the one living with Elias’ father. Yes, he bought me from Kenya, we play for the same team. Also, I know Elias very well, we used to sleep together. I was on top.”
Sådan beskriver Sunday sit forhold til træneren Frederik og hans søn Elias (Thor Gotfredsen Vestergaard) til et forældremøde. Gang på gang rammer den godmodige og bramfri Sunday, fuldstændig forbi målet med sine tossede ytringer og vanvittige historier.
Omtrent alle Sundays historier er lige skøre – og dem er der mange af. Effekten og timingen af anekdoterne leder tankerne hen på Niels Buckingham (Langt fra Las Vegas) og hans enormt upassende seksuelle fortællinger.
Ytringerne kommer oftest ud af det blå og står i stærk kontrast til fodboldholdet fra Fredericia. Men det er disse malplacerede historier, der er med til at sætte fokus på kulturforskelle, sammenstød og stereotyper, som skaber de bedste komiske øjeblikke i serien.
Ny holdopstilling rammer plet
Skuespillet vokser med sæsonerne, ligesom karakterernes udvikling. Tilføjelsen af bestyrelsesformanden Bent-Åge (Kurt Dreyer) giver nyt liv til karakteren Bibi (Birthe Neumann), og Mick Øgendahl leverer en solid præstation i rollen som chef-træneren Tommy.
Især Anders Brink Madsen har en enorm lethed og naturlighed i sit skuespil. Han skyder sjældent forkert og han formår at reagere ægte og umiddelbart i alle situationer. Blandt andet da han fortæller Sunday om børneopdragelse i Danmark. Sunday undrer sig over, at man ikke engang må slå børn med en kæp. Til det svarer Frederik nej, griner sympatisk, og siger ”unfortunately” med et lille smil og glimt i øjet.
‘Sunday’ får det gule kort
Serien har et meget ensformigt konfliktmønster, som er gået igen igennem alle sæsonerne. Jonas begynder nu at være lettere irriterende, da karakteren ganske enkelt ikke udvikler sig. Ligeså, er Maria stadig en af de kedeligste karakterer på trods af, at hun er en af de større roller. Dialogen mellem hende og Jonas er flad, gentagende og mangler energi.
Vi møder de samme konflikter, men det gør ikke spor. På den måde er ’Sunday’ en klassisk sit-com. Vi ved, hvad vi får, og det kan vi lide. Alle karakterer er ikke lige velskrevne eller velspillede, men i denne sammenhæng kan det fungere til seriens fordel. Blandt andet karakteren Jørgen (Per Teglhus) fungerer så godt, fordi han er så malplaceret i alle situationer han ender i.
Ligger lige til højrebenet
‘Sunday’ prøver ikke at være mere end den er. Selvom serien i høj grad er satirisk og fyldt med stereotyper, formår den alligevel at fremstå hyggelig og hjertevarm.
Serien er meget genrebevidst, den forsøger dog, på forfriskende vis, at gøre brug af en hovedkarakter, man ikke normalt ser på dansk tv – og så i et format, vi desværre heller ikke ser nok af. Den udfylder et hul i den dansk tv-historie, og det gør den godt.
’Sunday’ kan streames på Xee