Romantiske intriger, smukke kjoler og flotte mennesker holder dig på kanten af dit sæde i din nye yndlingsserie på Netflix, som giver lys for enden af et brændende lokum af et år. Og jeg vil bare gerne være med.

Stolthed og fordom er kære temaer, når familien Bridgerton skal begå sig med værdighed og elegance i det fornemme, engelske samfund i Regency-perioden. Lady Bridgertons ældste datter, Daphne (spillet af Phoebe Dynevor, som nok er den næste Keira Knightley), skal nemlig debuteres i sociallivet og finde sig en højtstående og helst adelig husbond.

Det ser måske lidt tørt ud i første øjekast, men Daphnes sociale debut bliver nøje overvåget af den ukendte Lady Whistledown (lagt stemme til af gudinden selv, nemlig Julie Andrews), som rapporterer om alle sociale begivenheder i sine ugentlige sladderblade.

Sladderblade, som selv Dronning Charlotte (spillet af Golda Rosheuvel) er kæmpe fan af.

I et forsøg på at gøre det rigtig simpelt, så kan ’Bridgerton’ beskrives som en blanding af ‘Stolthed og Fordom’ (2005), ‘Gossip Girl’ (2007), ‘Outlander’ (2014), ‘Dickinson’ (2019) og ’Emma’ (2020).

Kan du mærke dramaet nu?

Keira Knightley ville være misundelig

Som stor fan af alt, der har med Jane Austen at gøre (hej mr. Darcy), var jeg meget spændt, da jeg først hørte om ‘Bridgerton’ på Netflix. 

En hemmelig aftale om et falsk forhold, et mysterie om skjult identitet og eventyrlige bal med kvadrilledans? Kæmpe ja tak fra mig.

Jeg havde derfor også ret høje forventninger, som i den grad blev mødt. Selve handlingen sat til side, så er serien en ren visuel fornøjelse.

Strålende kjoler og smykker, frisurer med sirligt placerede krøller og rosenrøde kinder varmer det grå og våde engelske regnvejr op på sådan en måde, at man bliver helt misundelig over deres liv.

Tilsæt så akustiske violin-versioner af sange af blandt andet Ariana Grande, Billie Eilish og Shawn Mendes, som der bliver danset elegant til med flygtige berøringer af hænder og bare skuldre, og så er scenen ligesom sat.

Jane Austen møder kulturel diversitet

‘Bridgerton’ er produceret af Shonda Rhimes’ selskab, Shondaland, der også står bag ‘Grey’s Anatomy’ (2005), ‘Scandal’ (2012) og ‘How To Get Away With Murder’ (2014), hvilket bidrager til de høje forventninger til den nye serie.

Noget, disse serier især er kendt for, er de mangfoldige rollelister, hvilket ‘Bridgerton’ følger. Historisk set var der ikke mange højtstående sorte mennesker i det 18. og 19. århundrede, men i den her serie er selve dronningen sort.

Det forklares i serien ved, at Kong George valgte at gifte sig med en sort kvinde, hvilket åbnede op for inklusivitet og accept i det engelske samfund.

Et valg, der kun gør serien bedre, fordi ellers ville vi ikke få fornøjelsen af at se den skønne Hertug af Hastings (spillet af Regé-Jean Page). 

Det er generelt et fantastisk sæt skuespillere, der er med i den her serie, og tilsammen præsterer de et upåklageligt stykke arbejde.

Skaf mig en tidsmaskine, og jeg smutter med det samme

Med ‘Bridgerton’ skaber Shondaland en dekadent drøm om forbudt kærlighed, uendeligt håb og uudholdelig længsel maskeret i flæser, glimmer og proptrækkerkrøller. 

Man bliver suget med ind i en verden fyldt med det rene drama ved kærlighedsintriger og mystiske identiteter, som får dig til at holde vejret af bare spænding, men det er okay, fordi det er bare så godt.

Det er vel også bedre at blive hjemme og tabe pusten ved at se en god tv-serie end at tage ud og tabe pusten ved at få corona.

Er det for tidligt til en corona-joke?

Så glem det faktum, at en simpel forkølelse tog flere liv dengang, eller at man skulle tisse i en skål, der blev tømt ud på gaden. Hvis jeg kunne få lov til at være medlem af familien Bridgerton og bruge min tid på at prøve flotte kjoler og danse med skønne mænd, så tømmer jeg gerne samtlige tisseskåle i palæet.

Så kære familien Bridgerton, jeg håber I vil overveje mig som nyankommen medlem til jeres klan.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Bedste hilsner,
Anita Kordrostamy