’The Dig’: Børster støv af livets store spørgsmål

THE DIG: RALPH FIENNES as BASIL BROWN. Cr. LARRY HORRICKS/NETFLIX © 2021 

Hvis det første du tænker på, når du hører ordet ”arkæologi”, er Indiana Jones, der hiver den ene skat efter den anden op af gravkamre verden over, bliver The Dig en skovlfuld udgravnings-realisme for dig. Men det gør ikke dramaet mindre rammende. I filmen, som er inspireret af virkelige hændelser, bruger Basil Brown hele livet på at grave i den engelske muld. Kun ved et lykketræf får han skovlen under en skat, der er Indy værdig.

Af Nanna Schmidt Nordestgaard

I 1939 får den autodidakte udgraver Basil Brown sit livs opgave, da han mod alle odds står med et unikt arkæologisk fund mellem hænderne. På en mark, tilhørende den dødeligt syge enke Edith Pretty, finder han et angelsaksisk skib fra 600-tallet under en gravhøj.

Men modsat skibets tudsegamle alder, der vidner om uendeligt fjerne tider, rinder Basil tid ud, da udgravningen trues af den nært forestående Anden Verdenskrig. Omkring det unikke fortidsfund udspiller sig en række små dramaer, der alle iscenesætter, at tid er både flygtig og uendelig.

Tidslighed
Klædt i silkekjole og med pænt ordnet hår sidder enken Edith Pretty sit et palæ langt ude på landet og er gået i stå. Udgravningen af gravhøjen, der er ansporet af hendes livslange interesse for arkæologi, bringer paradoksalt nok energien tilbage i hendes stillestående, langstrakte tilværelse.

Det gamle fund danner rammen for filmen og får karaktererne til at diskutere livet, døden og hvad der bliver tilbage af dette øjeblik om tusind år. Vil vi blive husket eller glemt?

Fortidskonge, der er begravet i skibet, fik skatte og ære med i døden. I filmens nutid kæmper Edith kæmper for, at Basil skal have æren for udgravningen, men i takt med at offentligheden indser fundets størrelse, forsøger veluddannede arkæologer at vriste det fra ham.

Ikke et kvindeanliggende
Forskellen på køn og klasse viser sig i Ediths længsel efter den viden, som Basil har tilegnet sig, trods hans lavere sociale klasse.

Selvom Edith er velhavende, måtte hun ikke studere for sin far. Basil er fattig og uuddannet, men belæst og har praktisk erfaring, som Edith kun kan drømme om. Han viser de måbende tjenestefolk stjernerne gennem sit teleskop og bestiller bøger på fremmedsprog.

Basils arbejde med udgravningen prikker til Ediths længsel efter uendelighed og udødelighed, mens hun selv bravt holder sin sygdom for døren for sin søns skyld. Basil Brown og Edith Pretty er intellektuelle sjælevenner, uden at deres forhold reduceres til noget fysisk.

Sommerens korthed
Omkring Basil og Edith er der en række karakterer, der alle enten griber øjeblikket eller lader det slippe bort. For eksempel er der en fin fortælling om en lidt klodset ung kvinde, der deltager i udgravningen med sin mand, men som begynder at fatte interesse for Edith Prettys fætter – en flot ung pilot, som selvfølgelig skal afsted til krigen.

Det er en stilfærdig film. Kameraet dvæler ved det åbne landskab, hvor kornet bliver farvet gyldent af sollys på marken ved udgravningen. Eller følger Ediths blik ud gennem bilrude, mens hun studerer de unge soldater, der grinende går forbi på vej i en krig, de ikke ved, om de vender tilbage fra. De lange skud giver et fint sprog for filmens kredsen om tid og varighed. Med andre ord er filmen på alle måder Indiana Jones antitese.

The Dig iscenesætter arkæologi side om side med krig, kærlighed og sygdom. Med en lille historie om en udgravning bringes store spørgsmål om liv, død og tid i spil med et smukt gyldent landskab som baggrund.