En interessant (og lidt pudsig) kombination af skuespillere kendetegner 2019-kunstthrilleren. Kloge ord er der nok af, men kan den egentlig mere end at bryste sig med en musiker-cameo?

Claes Bang kører på motionscykel, øver tale på toilettet og holder et foredrag om kunst for turister, som egentlig virker ret ligeglade.

’Picture of Lies’ fik verdenspremiere på Venedigs filmfestival i 2019, men er det først nu, vi i Danmark får lov til at se den.

En thriller med The Rolling Stones’ Mick Jagger? Castet er oprigtig spændende valgt, så meget, at man vil kæmpe for at holde interessen.

Hvad sker der desuden med nyere films besættelse med toilet scener, alligevel?

Hurtigkøbt kemi

Den kære Claes Bang ses i hovedrollen som James Figueras, en kynisk kunstkritiker der lyver så det driver. Indenfor de første ti minutter af filmen møder han Elizabeth Debickis Berenice Hollis, har sex, fantaserer om at gifte sig med hende og inviterer hende på en spontan weekendtur hos en kunstsamler.

Kort sagt, deres forhold føles som det blev skrevet på en halv time.

De to har ellers kemi på høj plan, så hvorfor bliver der ikke brugt mere tid på at udvikle dem?

Samtidig er kunstsamleren ingen ringere end Mick Jagger, der dukker op for ivrigt at spytte en masse kloge ord i hovedet på os for derefter at forsvinde igen indtil slutningen.

En ”klog” thriller

Som en thriller sker der nok – man kan let misse noget på grund af de lidt for mange monologer. ’Picture of Lies’ problem er, hvor klog den gerne vil virke.

Ja, spørgsmålet om sandhed indenfor kunstbranchen giver mening, men efterhånden som filmen fortsætter, tænker jeg på, om de her stinkende rige mennesker ikke har noget bedre at bruge deres tid på.

Med en hovedrolle, der vækker ingen sympati, og Donald Sutherland, hvis dialog er så stiv som et bræt, så virker det hele bare ret ligegyldigt.

’Picture of Lies’ fungerer kun rent visuelt.

Parret ser godt ud sammen, og kontrasten mellem dem er interessant, når den mandlige part altså ikke belærer og nedsætter den ellers skønne og karismatiske Berenice (og det er det han gør, det meste af tiden).

Alle skuespillerne er talentfulde, det er et faktum. Men deres talent kan aldrig række langt nok med et manuskript så opblæst og følelsesløst som dette.

Og så er filmen sat på mystiske lokationer – specielt toilettet, der fungerer som åbningsscene ligesom den fornyeligt aktuelle Netflix-film ’Malcolm & Marie’. Pudsigt at de begge finder det nødvendigt at åbne deres film med det.

Langt hen ad vejen virker krimien mere som halvdårlig improvisation end en art film, der har noget substantielt at byde på. Det bliver overfladisk, ligesom brugen af Mick Jagger.

Hvis en rocklegende kun er med i to scener i hele din film, er det måske knap så god en idé at putte ham på plakaten.