Velkommen til Oxford: Byen, hvor visdom og skønhed får dig til at svæve

Copyright: Pixabay

I Oxford spiller universitetet byens absolutte hovedrolle og er nærmest synonym med stedet. I tre mesterlige værker er Oxford og dets universitet ikke blot en smuk og dekorativ kulisse. Byen med de drømmende spir blev en del af hovedkarakterernes identitet.

Mens grænserne er lukket, rejser Nosferatu igennem filmens verden til savnede feriedestinationer. I denne del af artikelserien rapporterer vores udsendte Christina Munk fra Oxford.

Universitetet der blev grundlagt i middelalderen, har en ikonisk status og rangerer blandt verdens mest anerkendte. Dets middelalderarkitektur holdt i sandsten, dominerer byens centrum, og er ikke blot pittoreske. Kunne de tykke, gamle mure tale, ville de bevidne mange års historie og visdom. Det sublime eksteriør og kundskaben gør stedet så beåndet, at man ikke spadserer i Oxford. Nej, man svæver. Stedets skønhed giver den et skær af fiktion og eventyr, som var man i en anden verden.

Inspector Morse (1987-2000) –  En lærd detektiv

Bag rattet på en overdådig rød jaguar i vintage stil sidder Chief Inspector Morse. Han er på vej til universitetet i Oxford, hvor der er begået et mord. En ny sag har taget sin begyndelse.

Den stærkt hyldede krimiserie tager udgangspunkt i Colin Dexters romaner. Morse er en mand med passioner. Opera (særligt den tyske komponist Richard Wagners musik), poesi, billedkunst og biler.

Dannelse og æstetik – det skønne, er de dyder han sætter højest. Det står i skarp kontrast til den brutale verden, han møder igennem sit arbejde. Hans følsomme væsen, mærker man i hans grublende melankolske og til tider lidt gnavne facon, der ofte kolliderer med den almindelige verden, som han ikke passer ind i.

Oxford er derfor det ideelle sted at bo for Morse. Dannelsen er repræsenteret i byens universitet og æstetikken i byens ypperlige skønhed.

En essentiel del af historien om Morse er hans universitære baggrund i Oxford. Dels er hans dannelse og tænkende væsen udviklet der. Yderligere giver det ham en fordel, når en sag skal opklares på stedet. For han kender det indefra, kender dets jargon, skikke og evner. Samtidig kan han se det hele udefra, da han ikke længere er en del af den verden.

’Morse bar’ på Randolph Hotel

Byens stilige pubber frekventeres flittigt i serien. Morse hævder, at hyppig indtagelse af øl hjælper ham med at tænke de tanker, der er nødvendige for at opklare gåderne. Han er en tænker, måske per profession politimand, men det vil være mere korrekt at kalde ham detektiv i stil med Sherlock Holmes.

Serien har utrolig mange kvaliteter. Højdepunktet er selve Morse-karakteren, som både i forhold til manus og skuespil er udført til fuldkommenhed. Man får serien igennem et indgående kendskab til mennesket og bliver intenst følelsesmæssigt engageret i serien. For mig har serien altid været det ultimative bevis på, at krimiserier ikke bare er underholdning, men kan være stor kunst.

Serien har en så ikonisk status i Oxford, at baren på det billedskønne luksuriøse Randolph Hotel kaldes ’Morse-baren’. Fotografier fra serien pryder væggene, og Morses ånd stærkt nærværende. Som kunne han når som helst træde ind ad døren.

Man kan også komme på tematiske rundture i byen, hvor man går i Morses fodspor ved at besøge centrale steder i serien, både pubber og universitet.

’Inspector Morse’ affødte to nye selvstændige serier, som begge er yderst seværdige. Først ’Lewis’, hvor det er Morses assistent Lewis som har hovedrollen og ’Endevour’ (også kaldt ’Unge Morse’), hvor man følger Morse som nyudklækket detektiv.

Se seriens trailer her:

Nyd seriens dragende musikalske tema:

 

Shadowlands (1993) – Når kærligheden er en gave, man ikke har bedt om

Han har netop ytret de sidste ord i sit foredrag, da han ser hendes ansigt blandt stolerækkerne. Folk flagrer om ham som gribbe for at takke ham. Men hans blik lukker alt andet end hendes ansigt ude.

’Shadowlands’ fortæller den sande historie om Clive Staple Lewis. Bedre kendt som C.S. Lewis, der berigede os med de magiske Narnia-fortællinger. Filmen er instrueret af Richard Attenborough baseret på William Nicholsons skuespil.

Hele den berømte forfatters verden er centret omkring Oxford. Han er professor på Magdalene College og bor i byen sammen med sin bror, der er pensioneret major. Hans sociale cirkel består af kollegaer fra universitetet, og alt hans tankegods er udviklet på det prestigiøse universitet.

C.S. Lewis skildres som lettere distraheret, reserveret og privat. Et menneske, hvis viden kommer fra det skrevne ord og ikke fra personlige erfaringer.

En verden udenfor Oxford

Filmen kredser om hans skelsættende møde med den amerikanske poet Joy Greesham, intenst spillet af Debra Winger. De får først kontakt igennem en brevkorrespondance. Senere træffes de i Oxford.

Som børnene i Narnia får adgang til en helt anden verden igennem et garderobeskab, åbner mødet med Joy for C.S. Lewis døren ind til en ny og anderledes verden. En verden uden for Oxford. En verden der ikke stammer fra de bøger, han har læst.

Han får vendt alle sine værdier og overbevisninger på hovedet. For eksempel om hvad den sande kærlighed er. ”The most intense joy lies not in the having, but in the desiring” siger han til sine studerende i en af filmens første scener, hvor han mener, at man kun kan elske på afstand, eller kun kan elske, det man ikke besidder. Hun får ham i stedet til at falde for det nære.

Igennem Joy lærer han også at værdsætte Oxfords skønhed, som han tager for givet. Da hun første gang ser byens udsigt fra et kirketårn, udbryder hun ”That is a world worth saving”.

Filmen er fuld af stærke skuespilpræstationer, men særligt Anthony Hopkins mesterlige og gribende præstation som C.S. Lewis må fremhæves. Til perfektion docerer han de følelser, hver scene kræver. En fuldstændig lydefri præstation.

Filmfotografen Roger Pratts billeder er så umådelig maleriske, at jeg får lyst til at flytte ind i dem.

’Shadowlands’ er en hjerteskærende og inderlig hymne til kærlighedens livsforandrende kraft. En historie om at være modig nok til at tage imod kærligheden, selvom den dukker op som en gave, man ikke har bedt om.

Se filmens trailer her:

 

Brideshead Revisited (1981) –  Oxford som edens have

To gudesmukke unge mænd ligger på et af Oxfords mange frodige grønne områder. Champagne og jordbær nydes. Den ene tænder en cigaret og ser tomt op himlen. Den anden iagttager ham med et blik fuld af kærlighed og sjælefred.

Under midten af anden verdenskrig er den desillusionerede og livstrætte kunstner Charles Ryder (Jeremy Irons) officer i den britiske hær. Hans regiment er stationeret i England og soldaterne venter utålmodigt på at komme i kamp. En dag skal regimentet flyttes til den forladte herregård Brideshead, som før i tiden var hans andet hjem.

Mødet med det overdådige gods igangsætter en række af erindringsbilleder – et langt flashback, som varer hele serien.

Serien lyser stærkere ved hvert gensyn

Minderne placerer os først i Oxford i 1923, da Charles studerede på Oxford-universitet. Her mødte han sin store kærlighed, den adelige Sebastian Flyte(Anthony Andrews) – søn af marquiesen af Brideshead  og hans familie, der kom til at definere Charles’ ungdom og en del af hans voksenliv.

Sebastian er excentrisk, charmerende og meget følsom. Han længes tilbage til sin barndom. Man ser ham ofte i selskab med en stor teddybjørn kaldet Alysius.

Oxford er for de to unge studerende en edens have. Her kan de nyde hinandens selskab, give sig hen til en slags ubekymret leg og isolere sig fra resten af verden. Sebastians velhavende baggrund gør det muligt for dem at leve i ødsel luksus med champagne, østers og smukt tøj.

Byens magiske og eventyrlige sfære forstærker følelsen af den paradisiske tilstand, de befinder sig i.

På lydsiden kan man nyde Jeremy Irons distingverede og ærkebritiske røst udtrykke sine tanker og observationer i det smukkeste poetiske sprog.

’Brideshead Revisited’, instrueret af Charles Sturrigde, er baseret på romanen af samme navn skrevet af Evelyn Waugh. Serien har status som én af verdens bedste. På trods af at den har fyrre år bag sig, er den aldrig falmet. Tværtimod lyser den stærkere ved hvert gensyn, for flere lag bliver tydelige. Forholdet mellem Sebastian og Charles er noget af det mest velspillede, sensitive og dybfølte jeg har overværet.

Se seriens trailer her:

 

Nyd seriens elegante musikalske tema her: