Farverige personager lever et forudsigeligt liv i et vellykket, surrealistisk landsbyunivers. Alle tynges de af roller, der holder dem fast i en nedadgående livskurve.

Det forudsigelige møder det utilregnelige i det aparte univers, som vi konfronteres med i Utmark. Alle de klassiske elementer fra skandinavisk film gør sin indtræden i den dystre serie, og man rammes af tragikomiske øjeblikke, som nordmændene mestrer bedre end de fleste.

Dyster klaustrofobi

’Welcome to Utmark’ skildrer en lille landsby, med masser af plads, marker og natur. Alligevel føles serien enormt klaustrofobisk. Lyssætningen er mørk, lydsiden dyster, billederne tætte, og alle karaktererne er ikke kun fanget i den lille landsby, men også i deres liv.

Vi stifter bekendtskab med en besat butiks-bestyrer, en korrupt sherif med Crohn’s sygdom, en alkoholiseret fårehyrde, to øst-europæiske prostituerede, en sørgende alfons, en tyran med mommy-issues og en præst der har vendt gud ryggen.

De har kendt hinanden fra barnsben af. Alle er de fanget i de sociale roller, de blev tildelt dengang. Serien skildrer på autentisk vis, hvordan vi sjældent slipper de roller andre pådutter os, samt hvordan vi underlægger os rollernes rammer, selv når det hæmmer vores udvikling.

Fordomsfri morale

Alle karaktererne står midt i deres livs krise, og lige som de tror, at de har set lyset i den anden ende af tunnelen, knækker filmen. Ingen, på nær Marin (Alma Günther), er i stand til at tage ordentlige beslutninger, og selv små dumdristigheder får fatale konsekvenser.

På trods af, at de fleste af beboerne navigerer inden for en egoistisk og til tider anstødelig sfære, føler man ikke noget behov for at dømme karaktererne, ej heller får man fornemmelsen af en moralsk prædiken fra skabernes side.

Den karikerede serie søger at give et realistisk indblik i, hvordan vi håndterer kriser og afmagt. Drama og dialoger twistes og sættes på spidsen med brugen af sort humor og upassende adfærd. Verden er ofte både tragisk og komisk på samme tid, og denne kombination mestrer serien som ingen anden.

En helt særlig firkløver

Serien er spækket med fantastiske skuespilpræstationer, og på trods af en længere rolleliste, er der ingen der falder igennem. Særlig er dog den fantastiske kombination af Marie Blokhus, Alma Günther, Stig Henrik Hoff og Tobias Santelmann.

Den kun 14-årige Günther er en fortrinlig skuespiller, hvis karakter Marin fungerer som seriens moralske kompas. Hun agerer som den eneste voksne i den komplicerede familie konstellation. Marin’s alkoholiserede far (Santelmann) er fårehyrde. Hans får angribes af Bilzi’s hund. Bilzi (Hoff) er en stolt Sami, som har en affære med Marin’s mor, rengøringsdamen Siri (Blokhus).

Denne kærlighedstrio bringer det værste frem i de tre voksne, som alle svinger mellem at give efter for alt det Utmark symboliserer – en rå, brutal og nådesløs natur – og det eftertænksomme og kærlige som Marin repræsenterer.

Et unikum i en velkendt genre

Det er en saga, der fungerer som en moderne western med et smukt landskab og velkendte temaer som indfødte vs. tilflyttere, kampen om kvinden og dødelige dueller.  Der er dog ingen tydelig fjende eller sejrsherre, da virkeligheden i denne karikerede verden er langt mere kompliceret og nuanceret end det vilde vesten.

Kombinationen af western-elementer og den dystre nordic noir, understøttes af en smuk æstetik i form af wideshots, dvælende tracking og tætte nærbilleder. Disse filmiske virkemidler drager seeren ind i en satirisk verden der udstiller en rørende autenticitet. Igennem seriens otte afsnit føres vi langsomt ind i et miljø fyldt med skæve eksistenser, hvor ingen er, hvad de udgiver sig for at være.

Med ’Welcome to Utmark’ har det stærke makkerpar Dagur Kári (Virgin Mountain) og Kim Fupz Aakeson (Den Eneste Ene) formået at skabe et unikt og råt indblik i et fuldstændig surrealistiske univers, der på samme tid forekommer hjerteskærende realistisk.