Af Nicolai Eskesen

Emma Thompson er tilbage i den dominerende hovedrolle som den højst besynderlige barnepige Nanny McPhee, der på magisk vis hjælper trængte familier med at finde hinanden igen. I 2005 gjaldt det Colin Firths alenefar med 7 uregerlige børn og denne gang gælder det gårdfamilien Green. Disse består af Maggie Gyllenhaal som den godmodige, men også noget befippede mor, der forsøger at håndterer jobbet som alenemor efter at manden(Ewan McGregor) er taget i krig. Hertil kommer hendes tre børn Norman, Megsie og Vincent samt deres tilflyttede fætter Cyril og kusinen Celia. Forskellen mellem de tre børn fra landet og de to bysbørn er stor og snart står den lille gård på den anden ende. Hvad værre er, at Mrs. Greens bror Phil(Rhys Ifans) har planer om at sælge gården, som han ejer halvdelen af, da han skylder en masse penge væk. Midt i denne redelighed dukker Nanny McPhee op og får med hjælp fra gårdens dyr og sin magiske stok hurtigt lært børnene deres første af 5 lektioner.

Hvor vi i den første film om Nanny McPhee var hensat til noget der mindede om Victoria tidens England, er vi her rykket frem til tiden omkring 2.verdenskrig. Dette er både godt og dårligt. Godt fordi filmen i glimt kan henvise til den forrige film og yderligere føje nuancer til barnepigens personlighed, der som hendes udseende er forunder – såvel som foranderligt. Dårligt fordi referencerne til andre værker er gået fra en blanding af klassikere som Charles Dickens Store forventninger og filmen Mary Poppins fra 1964 til Babe den kække gris til Pink Floyds Animals.

Dette skift er på sin vis en glimrende indikator på at Nanny McPhee med nye tryllerier er en dårligere film end sin forgænger. Det er som sådan ikke skuespillet den er gal med, da Maggie Gyllenhall og Asa Butterfield som hendes ældste søn Norman gør det godt. Sidstnævnte bevidste allerede sit talent som drengen Bruno i 2008 filmatiseringen af Drengen i den stribede pyjamas. Rhys Ifans er med sin ranglede statur en chaplinapostel ud i fysisk komik, så her er den heller ikke gal. Nej, problemet lægger i historien. Den dobbelte konflikt; kan børnene lære at enes og kan familien undgå at flytte fra gården løses i det førstes tilfælde alt for hurtigt og virker desuden postuleret. Den anden er præget af lidt for mange hovsaløsninger og en spændingskurve der er mindre ophidsende end en dansk folkekomedie fra 50´erne. At filmen er tilstrøet små roller til Maggie Smith, Ewan McGregor og Ralph Fiennes er fint, men desværre får de 3 skuespillere alt for lidt tid på lærredet. Til gengæld er der skruet op for de computeranimerede dyreløjer, og vist er det da lidt syret at se grise lave synkronsvømning, men så morsomt er det heller ikke.

Alt i alt er Nanny McPhee med nye tryllerier kun værd at se, hvis man har børn, der er for unge til endnu at have haft engelsk i skolen(filmen kommer kun op i dansk dubversion,), eller hvis man er fan af Emma Thompson og kan lide hendes nyfortolkning af en engelsk institution: Barnepigen!

– 3 ud af 6 stjerner –

Hør også anmeldelsen her