Den svenske instruktør og manuskriptforfatter Ninja Thyberg debuterer med et grænsesøgende drama om en tabuiseret industri, som er lige så hård at se på, som den er svær at kigge væk fra.

Den aspirerende svenske pornoskuespillerinde Bella Cherry finder sig selv i en villa lidt uden for Los Angeles. Her møder hun tre veltrænede fyrer, som venligt byder hende velkommen og spørger, om hun er indforstået med, at den pornoscene, de skal til at filme, er meget hardcore. Hun siger ja. De er utroligt søde, og der er en behagelig stemning.

Men så bliver kameraet tændt. Bella bliver slået, kvalt, revet rundt og voldtaget. Hun prøver at få det til at stoppe, men bliver presset til at fortsætte.

Dette er præmissen for en af de mest ubehagelige scener i ’Pleasure’, der følger den stålsatte Bella, som skal finde sine grænser i verdens mest grænseoverskridende branche.

Svensk stjerneskud

I rollen som Bella finder vi endnu en debutant, Sofia Kappel, som spiller den naive teenager fra Sverige, der er taget til LA for at blive den næste store pornostjerne.

Kappel leverer en autentisk og frygtløs præstation og sælger et stort følelsesspektrum til perfektion, idet hendes rejse igennem det amerikanske pornolandskab transformerer og korrumperer hende.

Vi får næsten intet vist eller fortalt om Bellas opvækst i Sverige, og selvom det muligvis havde givet os en bedre forståelse for motivationen bag hendes usædvanlige drøm, så er manglen på langsomme barndomsscener med til at skabe filmens forrygende flow. Ikke på ét tidspunkt mister den sit publikums opmærksomhed.

Udover Kappel består stort set hele castet af folk fra selve pornobranchen, som i nogle tilfælde spiller en fiktionaliseret version af sig selv. Det bidrager til den følelse af autenticitet, som følger filmen hele vejen igennem.

The business of pleasure

Udover at være et medrivende karakterstudie er ’Pleasure’ en hudløs afmystificering af pornoindustrien, som går bag kameraet og skildrer den hårde virkelighed for de kvindelige skuespillere.

Samtidig lykkes den med at finde en perfekt balance mellem det rå, det absurde og det humoristiske, som der også er plads til midt i alt kaosset.

Filmen føles på ingen måde moralsk prædikende eller forudsigelig, og vi bliver ikke præsenteret for et ensidet verdensbillede. Vi får lov til at tænke, hvad vi vil, om pornoverdenen og de hændelser, der udfolder sig. Det er utroligt befriende.

Selv de personer, som misbruger deres magt eller på anden måde gør forkerte ting, bliver ikke direkte fremstillet som dårlige mennesker. De er blot et produkt af den rå cirkel af misbrug, som selv Bella ikke kan undgå at blive suget ind i.

Sex med stil

Idet filmen berør et meget eksplicit emne, er den også selv meget grafisk og udpenslende i sit indhold. Men de halvpornografiske scener har alle deres vigtige formål og plads i historien.

Samtidig er filmen akkompagneret af et soundtrack med en blanding af hiphop og klassisk musik, som på en mærkelig måde passer perfekt til stemningen og filmens univers.

Klipningen er også fænomenal, og der er et tydeligt stilistisk flair drysset ud over hele spillelængden.

Det er generelt en imponerende debut af Thyberg, og det var velfortjent, da filmen blev udtaget til Cannes filmfestivalen 2020.

Det er ikke en film, man sætter på, når man skal hygge med familien en fredag aften, men det er et medrivende drama om magt, køn og misbrug, som sætter sig under huden på dig og bliver der i lang tid.