Af Jonas Kim Jakobsen

Tiden i USA omkring midt 60’erne er en vigtig periode i nationens historie såvel som i resten af verden. Borgerretsbevægelsen, Vietnamkrigen, og de mange studenter oprør er ikonisk for tiden, som flittigt er skildret i billeder og på film. The Doors eksisterede i netop denne tid og deres utraditionelle rock, der byggede på traditionel blues, Ray Manzareks orgel og Robby Kriegers flamenco inspirerede guitarspil og selvfølgelig Jim Morrisons syrede og frihedssøgende poesi, indfangede mere end noget andet denne specielle tid, der blæste i vinden i USA i 60’erne.

Grunden til at man har valgt endnu engang at beskrive denne vigtige amerikanske rock-gruppe skyldes, at man er kommet i besiddelse af nogle nye privat optagelser af gruppen og Jim Morrison hovedsageligt, for det kommer jo hurtigt til at handle om den karismatiske og diabolske forsanger, når man snakker om The Doors. Det er svært at sige præcis hvilke klip i filmen der er nye, men den indeholder bestemt nogle meget personlige optagelser af Jim Morrsion, og den beskriver godt den udvikling han gennemgår med gruppen.

Der er ikke meget at komme efter for Doors fans mht. historien. Intet nyt under solen her. Filmen beskriver stille og rolig, ført an af Johnny Depps behagelige fortællerstemme, gruppens historie i et afslappet og meget kronologisk opbygget forløb. Heldigvis har man valgt helt at udelade interviews af andre musikere eller folk der kendte dem, som man ser i så mange andre musik dokumentarer. Filmens fokus er derfor konstant på gruppen, og de billeder man har valgt at beskrive den med.

When You’re Strange er fin lille billedfortælling om en af USA største rockgrupper og rock-ikoner. Instruktøren Tom DiCillo har en fin sans for at lade billederne fortælle historien, men samtidig er filmen desværre også kedelig traditionel, hvilket gør at man spørger sig selv lidt, hvorfor den skal i biografen og ikke bare bliver vist på DR2. Ved man bare lidt om The Doors, er der ikke så meget komme efter ud over de ny optagelser som filmen benytter sig af. Filmen er en fin introduktion for en ny generation til The Doors, men man kunne godt have ønsket, at instruktøren havde gjort mere for at skrive et nyt kapitel i Doors sagaen og derved skabe en mere original film i stedet for at lave bare endnu en Doors dokumentar.

3 ud af 6 stjerner