Matt Reeves har med ‘The Batman’ skabt en film, der er så god, at man næsten er i tvivl om, hvorvidt man har set en rigtig Batman-film før, eller om det hele bare har været opvarmning.

Med Ben Afflecks Batman stadig aktuel i både ‘Zack Snyder’s Justice League’ og den kommende ‘Flash’-film og med Christopher Nolans kulturdominerende ‘Dark Knight’-trilogi stadig regerende i den kollektive bevidsthed, er det alligevel tid til endnu en Batman. 

På trods af de mange tidligere forsøg er der stadig noget, Batman har manglet. Der er noget æstetisk og flygtigt ved mytologien fra tegneserierne, som de andre ellers ærlige og seværdige forsøg ikke har kunne filmatisere. 

Det er lige netop dét, som ‘The Batman’ kommer med i spandevis. Og det er ikke bare en overfladisk omgang, men et dybt og meningsfuldt indblik i, hvad der gør Batman til Batman, og den by, der udgør hans arena. 

“This city is a powder-keg”

Helt fra starten vælger ‘The Batman’ at springe de ting, vi har set før, over. Da filmen starter, er det to år siden, at Bruce Wayne og hans formidable kæbeparti først tog masken på for at indtage Gothams gotiske gader, og 20 år siden han mistede sine forældre. Alt det behøver vi ikke at se igen. 

På trods af at han har været igang i et stykke tid, er det dog ikke lykkedes ham at forbedre Gothams tilstand. Den dunkle, neon-belyste undergrund er stadig betændt af bandekriminalitet og korrupt politi samt en ny fjende, som er lige så teatralsk som Batman selv.

Han kalder sig selv The Riddler (Paul Dano), og der er mere seriemorder end superskurk over hans metoder og udseende. Hans motivation er tankevækkende tæt på Batmans egen, de kæmper begge imod den korrupte elite.

“I’m Vengeance”

Når Batman smider masken, er håret flat af sved og øjnene sværtet til af make-up. Han kaster sig ud i livsfarlige scenarier med en selvdestruktiv dedikation, der får en til at sætte spørgsmålstegn ved, om han overhovedet ønsker at overleve. Og når han ikke er i uniform, virker han sårbar og menneskelig. Det er langt fra den mastodontiske machomand-magtfantasi, vi før har set. 

Det skyldes i høj grad skuespilspræstationen. Det er ikke første gang, han har bevist, at han er langt mere end bare flødeskumsvampyren fra ‘Twilight’, men for satan, hvor slår han det fast her. Robert Pattinson brillerer i både de subtile og eksplosive øjeblikke, og han kunne sagtens bære alle sine mange scener alene.

Det får han dog ikke lov til, da han er akkompagnieret af et bredt og broget karaktergalleri. Særligt Zoë Kravitz, som spiller Selina Kyle, står ud. Hun har et varmblodet forhold til hovedrollen, men også sin egen motivation, der driver hende dybt ind i Gothams hemmelige magtspil. 

Derudover er der den ikke-korrupte politimand Jim Gordon (Jeffrey Wright) samt de skumle gangstere Carmine Falcone (John Turturro) og Oswalt ‘Oz’ Cobblepot (en uigenkendelig Colin Farrel), som får deres tid i rampelyset og giver masser af kulør til tapetet.

Batman går dog aldrig tabt i folkemængden. Han er altid den mest spændende karakter i fortællingen på en måde, han aldrig har været før.

Verdens bedste detektiv

Den kompromisløse, tre timer lange spilletid kunne godt afskrække nogle, men ‘The Batman’ gør sig sin længde fortjent ved konstant at opbygge sit mysterie og ved periodisk at punktere detektivdramaet med veludførte actionscener. På trods af kontrasten mellem det høje og det lave tempo tager de højpulserende actionscener dog aldrig fokuset fra dét, der er vigtigt: mysteriet og følelserne. 

Musikken er dyster og sørgmodig, kun sjældent bombastisk. Belysningen kan bedst beskrives som chiaroscuro: malerisk med kulsorte skygger og stærke kontraster. Selv arkitekturen og indretningen bygger den gotiske noir-stemning op. Alt fra de store til de små detaljer arbejder sammen om at danne et holistisk univers med en atmosfære så tyk, at du kunne skære i den med en smørkniv. 

Det er ikke en perfekt film, men en film så god, at man nemt kan ignorere de fejl, der dukker op. Matt Reeves skaber med henkastet præcision et univers, som er forfriskende selvstændigt, men også indbyder til udvidede fortællinger. 

Spin-offs er allerede på vej, og der går nok ikke lang tid, før Warner Bros annoncerer en to’er. Men udover potentialet for at udvide og franchise og reklamere er ‘The Batman’ faktisk bare en fandens god film, som står helt fint for sig selv.