Hvis du er til religiøse intriger og vold for voldens skyld, er der meget at komme efter i Paul Verhoevens nyeste film. For os der ikke nyder det, er den derimod en tand sværere.

Paul Verhoeven er en hollandsk instruktør, hvis filmografi tæller værker som ’Robocop’, ’Basic Instinct’ og ’Showgirls’.

Alene de tre er problematiske til en vis grad for den mængde vold, der vises, og ’Basic Instinct’s kontroversielle portrættering af homoseksuelles forhold og biseksuelle kvinder siger måske også noget om, hvad man går ind til i ’Benedetta’.

Dog begik jeg som anmelder den fejl at se Verhoevens nye film uden kendskab til noget af det. En stor, stor fejl.

Jesus’ unge brud

’Benedetta’ udspiller sig i det 17. århundredes Italien, hvor den unge pige Benedetta (Virginie Efira) overbringes til den katolske kirke af sine forældre, viet til et liv som nonne (eller Jesus’ brud, som abbedissen kalder det).

Allerede som barn går hovedpersonen dog imod nonnernes strikse regler – jovist elsker hun Jesus, men hun klager over tøjet, får konfiskeret sine kæreste ejendele og trodser sin sengetid for at løbe ud og bede til Jomfru Maria.

Dette mønster følger hende ind i voksenlivet, da Benedetta begynder at få chokerende og realistiske syner af frelseren. Samtidig søger Bartolomea (Daphne Patakia) tilflugt i klosteret for at slippe væk fra sin voldelige far, og Benedetta tager hende derfor under sine vinger.

Blod, bryster og blasfemi

’Benedetta’ lægger på grovkornet vis ikke skjul på sine temaer: da den tiårige Benedetta beder til jomfrustatuen i gangen om natten, brister platformen, og den gigantiske Maria-stenstøtte falder ned over den lille pige – mirakuløst uden at skade hende.

Her er statuens ene bryst ikke tildækket, naturligvis.

I en form for parallel til nutiden bader den nytilkomne nonne og glider i badekarret, hvilket fører til, at hun falder i armene på en blufærdig Benedetta – selvfølgelig med hånden på hendes venstre bryst.

Det er direkte til pointen, men det er desværre også lidt smagløst.

Efter at Benedettas syn på mystisk vis gør hende syg, indleder hun et seksuelt forhold med Bartolomea, hvilket på den tid var en skandaløs, dyb hemmelighed i den katolske kirkes øjne.

Så vi har altså at gøre med endnu en queer-film, der omhandler et forbudt forhold. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men i dette tilfælde undrer det mig, at netop Paul Verhoeven skulle instruere sådan en, i hvert fald hvis portrætteringen af kvinderne skulle have en chance for at være helstøbt eller sympatisk.

I stedet præsenteres hovedpersonen som en lystløgner, og det seksuelle og voldelige indhold kan kun kaldes for én ting: torturporno.

Kvinder lider for lidelsens skyld, og med det mener jeg, at vi ser det hele – man skulle næsten tro, at folkene bag filmen fandt nydelse i at se den unge Benedetta med søm i hænderne, når hun af Jesus tvinges til at smide tøjet og hoppe på korset sammen med ham i en af sine drømme.

Drømmene er lige så hyperrealistiske, som man nok kunne forestille sig, at man selv ville opleve dem. Ingen rystende hænder på kameraet, og lokationerne er selvfølgelig smukke. Det er bare svært at sætte pris på, når man skal se hovedpersonen lide igen. Og igen. Og igen.

Benedetta fortjener en undskyldning

Ligesom jeg først lærte om instruktørens forhenværende værker efter at have set filmen, lærte jeg også først bagefter, at Benedetta faktisk var en rigtig person.

En kvinde, der ligesom i filmen var plaget af syner, blev abbedisse trods kirkens mistro til hende og havde et langvarigt forhold med en anden nonne i klosteret. Detaljerne omkring forholdet er dog i filmen ændret betydeligt og synes forhastede til fordel for – du har gættet det – torturporno!

Det her er på ingen måde en kritik af hovedrolleindehaveren, for hvis der er nogle lyspunkter ved ‘Benedetta’, må det være Virginie Efira. Men hvis man skal lave en film om en rigtig person, ville det klæde instruktøren at sætte sig ind i sit subjekt.

Virkelighedens Benedetta var ikke bare en sindsforvirret nonne med store bryster. Hun var en kvinde, der levede et hemmeligt liv med fortrængte seksuelle lyster, og som i sidste ende blev grusomt mishandlet og svigtet af alle omkring sig– både af autoriter og familie.

Det fandt jeg ud af ved en hurtig Wikipedia-læsning – måske kan Paul Verhoeven bruge det tip til sin næste film?