Af Henrik Seehuusen

Med en dejlig simpel og upretentiøs titel sniger endnu et 80er franchise sig tilbage i biograferne. Predator er en af de få som startede på det store lærred i John McTiernans legendariske ‘Predator’ i 1987, men universet bygget omkring jægeren fra det ydre rum har spredt sig til at alle dele af popkulturen. Der har naturligvis også været efterfølgere på lærredet, én rigtig efterfølger som de fleste har glemt, og hybrid-filmene Alien vs. Predator som blev meget udskældte for deres behandling af karakteren. Hollywood har hørt nørdernes bønner, og nu kommer der endnu en rigtig efterfølger til Schwarzenegger-klassikeren, 23 år efter vi første gang stiftede bekendtskab med ‘Predator’ kan vi nu forberede os på ‘Predators’, en titel som kun kan tydes som et cadeu til den nært beslægtede ‘Alien’-franchise.

Meget har ændret sig på 23 år, men det væsentlige er stadig det samme. Junglen, store rifler, store muskler, masser af vold. Ifølge historien befinder vi os på en fremmed planet, men junglen ligner stort set den samme jungle Arnold Schwarzengger hakkede sig igennem på jorden, for så mange år siden. Apropos Schwarzenegger så er han altså ikke med denne gang. Istedet har vi fået Adrien Brody, nok en af de mest uortodokse udskiftninger i et franchise nogensinde. Adrien Brody, som enten laver seriøse følelsesfilm med Roman Polanski eller udspekulerede nørdfilm med Wes Anderson, optræder her som en benhård lejesoldat med license to whatever the fuck he wants. Heldigvis for Brody er han en god skuespiller, og man køber ham hurtigt som en kynisk badass, og i flere scener viser han også at han har fået store muskler, ikke helt en værdig arvtager til Arnold, men godkendt forsøg.

Originalen var en ensemblefilm og formlen er kopieret her. Hvor ensemblet i originalen bestod af to typer – muskuløse, olierede mænd og spinkle nørder med vittigheder – er der her mere variation. Hver karakter har hver sin baggrund (læs: stereotyp) og optræder til fulde i overensstemmelse med denne. Og her kommer filmens allerstørste problem, i sit forsøg på at være tilgængelig og uprætentiøs, bliver den simpelthen så forudsigelig at man næsten ikke gider se den færdig. Filmen er fuldstændig blottet for overraskelser og opnår på ingen måde sublimitet på noget tidspunkt. På trods af originalens langsommere tempo, må man alligevel erkende at den sætter den nyeste udgave til vægs, når det handler om at levere øjeblikke man aldrig glemmer.

Effekterne er fine, predators-ne er tilbage i god form med kendte og nye våben, og læser man end creditsne vil man se at der faktisk er 3 forskellige racer af Predators med i filmen. Det fangede jég ikke lige i farten, men hvis man ved det på forhånd vil man måske nemmere kunne se det. ‘Predators’ kan ses, men nok hvis du virkelig ikke gider tænke, og de ikke sender *Wipeout’ i TV.

3/6.