I en tid, hvor dramatiske ungdomshistorier ikke længere sælger biografbilletter, er ’Smuk’ et forfriskende pust med troværdigt skuespil og en historie, der ønsker at hjælpe de problemramte unge, frem for at udstille dem.
Danske ungdomsfilm har siden 10’erne haft det svært. Modtagelsen er oftest intetsigende, og filmene sælger simpelthen ikke længere biografbilletter. Fra et historisk perspektiv er det en trist udvikling, når man tænker på, at ungdomsfilm som ’Kærlighed ved første hik’ solgte en halv million billetter, og ’Kundskabens Træ’ er en af de 12 udnævnte film i Danmarks kulturkanon. Selv ungdomsfilm fra de gale 00’ere, som ’Bagland’, ’Supervoksen’ og ’Rich Kids’, der muligvis virker overdramatiske og derfor kiksede i dag, havde et gennemsnitsbilletsalg på over 100.000 billetter.
Så hvad er gået galt siden 10’erne? Hvorfor er der ingen, der husker ungdomsfilm som ’Frit Fald’, ’Anti’ og ’I blodet’? Foretrækker man bare at se coming-of-age historier på streaming, eller er vore filmskabere blevet for traditionalistiske til at skabe historier, som nutidens unge kan afspejle sig i? Det virker jo ikke til at være lige så sjovt at være ung, som det har været engang. Stigende mistrivsel er blevet et aktuelt emne i det politiske klima, der peger på et ungdomsmiljø med alt for højt tempo og for store krav, som mange ikke kan holde til.
Nu vil instruktør Tilde Harkamp og manusforfatter Line Mørkeby forsøge at have mere fokus på aktuelle ungdomsproblemer med ’Smuk’, en gymnasiehistorie om kærlighed, med puttemiddage og sociale medier i centrum.
Puttemiddage og gruppepres
’Smuk’ udspiller sig på det fiktive gymnasium Rosenholm ved årets skolestart. Den skarpe, men nervøse Frida starter 1.g sammen med sin BFF Selma, som fra første dag understreger alvoren i at deltage i alle ritualer, så man kan score charmetroldene fra 3.g. Når én de tre tutordrenge fra 3.g får et godt øje til Frida, bliver det en kamp for Frida og Selma at undgå at blive hængt ud og miste fodfæstet i det sociale spil.
’Smuk’ er efter sigende den første danske film, der belyser puttemiddage; et kontroversielt koncept, hvor de flotteste drenge og piger bliver inviteret til middag hos 3.g’erne. Alligevel er det blevet en integreret del af den danske ungdom, og det sker på samtlige gymnasier.
Det er også her, at ’Smuk’ fremstår mest troværdig, når Tilde Harkamp fanger det glamourøse og grænseoverskridende ved puttemiddage, som kan være for meget af det gode. Her får vi også absurde close-ups af de ritualer, som de unge piger går igennem, for at imponere drengene, der mener at alt bare er for sjov, men også at man er en dødssyg lyseslukker, hvis man siger fra.
Et uperfekt, men sympatisk gymnasiedrama
Når kærlighedsdramaet eskalerer, og piger begynder at blive udstillet på sociale medier, så de overvejer at skifte gymnasium, lykkedes det også for Line Mørkebys manus at afrunde det på positivt overraskende manér.
Hovedpersonerne Frida og Selma lærer begge at dumme sig, men ønsker stadig at holde deres forfaldende venskab i live. 3.g drengene virker i starten som fordømmende players, men vil egentlig også bare gerne finde ægte kærlighed. Pigerne, der udstiller andre, bliver ikke straffet, men får hjælp fra underviserne til at komme videre fra en dybere sorg. Det er disse forfriskende indspark, der gør ’Smuk’ til et mindre karikeret drama, som nutidens unge sandsynligvis vil have det nemmere at spejle sig i, i forhold til mange andre film.
Når filmen er knap så smuk, skyldes det primært en lidt for alvorlig tone, der gør at fortællingen mangler ungdommens kiksede humor og charme, som har gjort tidligere ungdomsfilm til publikumsfavoritter.
Derudover er hovedpersonen Frida muligvis med til at gøre historien selvmodsigende. Hun skal forestille at repræsentere den skarpe pige, som faktisk er engageret i undervisningen. Men samtidig er hun virkelig god til at charmere drengene, hun løber lange ture i skoven på trods af tømmermænd, og hun samler endda på vinyler. I en tid, hvor unge netop er trætte af at skal være lidt af det hele, virker det forkert at have en hovedkarakter, som kan så meget, som de andre piger ikke kan. Men det er længe siden, at jeg er gået op i et dansk ungdomsdrama, hvor skuespillet er forfriskende og troværdigt, og derfor fortjener ’Smuk’ fire stjerner.