Charlotte Wells er skarp og præcis som instruktør, men overdrevet metaforisk i sin skriveproces. En perfekt casting løfter heldigvis filmen, inden den bliver for mystisk.
Den skotske filmskaber Charlotte Wells skrev og instruerede tre kortfilm i sin studietid på NYU. Hun har medvirket i Filmmaker Magazines “25 Faces of Independent Film” og blev optaget på Sundance-instituttets ‘Screenwriters and Directors Lab’ i 2020. ‘Aftersun’ er hendes første spillefilm.
Efter verdenspremieren på Cannes Filmfestival 2022 er hovedrolleindehaver Paul Mescal også blevet hædret med adskillige prisnomineringer, senest en Oscarnominering for Bedste mandlige hovedrolle.
Mescal spiller den unge far Calum, der er taget til Tyrkiet med sin 11-årige datter Sophie (debutant Frankie Corio). Hun glædes over at være sammen med sin far, men bliver også fascineret af de ældre børns mere voksne samtaler. Calum vil give hende alt, men hjemsøges af sine indre dæmoner.
Det viser sig at være deres sidste far/datter-ferie, og 20 år senere følger vi Sophie som voksen (spillet af Celia Rowlson-Hall). Hun har selv fået barn, og prøver nu at samle puslespillet om sin fars liv. For selvom de var utroligt tætte, er der en side af Calum, som Sophie aldrig har kendt til.
Filmkunst i højeste klasse
Wells formår at få både billede- og lydsiden til at gå op i en højere enhed. Dagtimerne i Tyrkiet præges af kraftige pastelfarver, der gør atmosfæren meget drømme-agtig.
Om aftenen leges der med næsten sorte indstillinger, samt en tydelig gul/blå kontrast. Her fremstilles Sophie som værende ung og fuld af lys, og endnu vigtigere, bliver Calum næsten opslugt af mørket omkring ham.
Filmens lydspor begynder allerede under startteksten, hvor man hører lyde fra et videokamera, der tændes. Det er en skarp måde at formidle hjemmevideoernes relevans på fra starten af.
Derudover er soundtracket valgt med omhu og omtanke, der fungerer perfekt til stemningen. Især ved slutningen, nød jeg, hvordan lyd og billede komplimenterede hinanden.
Mere mysterie end drama
Historiefortællingen er ligeledes smuk, men til tider så diskret, at det bliver for mystisk. Karakterernes tanker og følelser er svære at tyde, når Sophie eksempelvis kigger sig selv i spejlet på badeværelset efter have overhørt de ældre piger snakke om sex. Eller klipningen mellem Sophie, der kigger på de unge mennesker kysse, og derefter på sin far, som er ved at tage en våddragt på.
Jeg fik faktisk associationer til ‘Lost in Translation’ om et romantisk forhold, hvor fokusset ikke er den fysiske tilknytning, men den emotionelle. Der sker nemlig ikke noget romantisk mellem Sophie og Calum, men de deler alligevel nogle ret emotionelt intime øjeblikke.
Wells lægger godt nok op til, at seeren selv kan fortolke dele af handlingen, men Calums mentale tilstand og voksen-Sophies kamp med fortiden, gik ikke op for mig før flere timer efter. Måske er det bare mig, men det kunne godt have været lidt skarpere.
Fænomenal duo
‘Aftersun’s største styrke er helt klart den enestående kemi mellem far og datter. Calums omsorg for Sophie, og Sophies fascination og nysgerrighed af sin far skinner tydeligt igennem.
Mescal har før vist talent for at spille en ung mand, der har svært ved at håndtere sine mentale udfordringer i tv-serien ‘Normal People’ (2020). Begge karakterer er glade og tilfredse udenpå, men fyldt med angst indeni. Mescals evne til at svinge op og ned i humørregistret er imponerende at overvære.
Den 12-årige Corio har helt klart lært af sin kollega, og det er næsten ikke til at tro, at dette er hendes første rolle som professionel skuespiller. Hun virker særligt knyttet til Sophies karakter, ikke kun aldersmæssigt, men også i sin måde at tale og bevæge sig på. Hun er sjov, klog og agerer utrolig naturligt og troværdigt under hele filmen.
Wells’ spillefilmdebut fungerer altså bedst på billede- og lydsiden. Den er ikke kun smuk, men mesterligt filmet, og man suges ind i stemningen af charterferie blandet med det mørke, der fylder i Calum og voksen-Sophie. Den erfarne Paul Mescal og nybegynder Frankie Corio er fænomenale skuespillere, der løfter ‘Aftersun’ op på fem stjerner.