Alfred Hitchcock gjorde det for fuglene, Steven Spielberg gjorde det for hajerne, og nu vil Elizabeth Banks gøre det samme for bjørne.
I anledning af premieren på ‘Cocaine Bear’ tager Nosferatu et kig på subgenren natural horror, hvor både vilde og kæledyr får lov til at få blod på tanden og få smagen for menneskekød.
Hvad er op og ned på vores fascination af genren og hvad er dens appel? Er disse film et produkt af vores egen egoisme, eller aktiverer de vores primitive overlevelsesinstinkt? Og er ‘Cocaine Bear’ blot den første film i rækken af endnu en ny trend? Det forsøger vi at blive klogere på i denne uges podcast.
Lyt med lige her.
Værter: Mathias Hilkøb, Amalie Anderson Isen og Lennon Dikov