Elegance Brattons debuterende selvbiografiske fiktions-drama følger en ung, sort, homoseksuel, hjemløs mand gå igennem brutal militærtræning for at blive marinesoldat.

”Are you now or have you ever been a homosexual?” 

Det spørgsmål råbes til Ellis French (Jeremy Pope) som det første efter ankomst til træningslejren. ’The Inspection’ ligger hårdt ud med det tema som kommer til at være gennemgående resten af filmen – homoseksualitet. Ellis (Jeremy Pope) er opvokset med svigt, både fra familie og det amerikanske system, alligevel er han mere end parat til at blive en del af en institution, som systematisk nedbryder og afviser ham fordi han er homoseksuel. 

Elegance Bratton er kendt for sine dokumentarfilm om LGBTQ+-samfundet, derfor havde jeg også høje forventninger til filmen. Mine forventninger løb løbsk med mig da jeg sad i biografsædet, og mest af alt efterlades jeg med en følelse af både håb og udmattelse.

“If I die in this uniform, I’m a hero for somebody”

Det er en velkendt fortælling: en mand, som skal formes til ”en rigtig mand” og derfor må indordne sig marinekorpsets brutale træning og toksiske maskulinitetskultur. Der hvor filmen adskiller sig fra genren er Ellis’ seksualitet. Ved første øjekast fremstår Ellis som en del af den klassiske fortælling, hvori han forsøger at fratræde og benægte sin seksualitet i takt med sin tilslutning i en så homofobisk institution.

Dette er dog ikke tilfældet; Ellis har accepteret og omfavnet sin seksualitet, og hans ønske om at blive marinesoldat opstår ikke på baggrund af benægtelse. Så hvad er det han søger? Det korte svar er at være noget for nogen og have noget betydningsfuldt i sit liv.  

Henrivende præstationer fra Jeremy Pope og Gabrielle Union 

’The Inspection’ formår i tydelig forstand at fremvise den indgroede homofobi i det amerikanske militær, og Jeremy Popes evne til at bevare sig tro i rollen som Ellis French er enestående – og hans Golden Globe-nominering som Best Actor for sin præstation er i den grad forklarlig.

Ellis’ kristne mor, Inez French (Gabrielle Union), har 10 år forinden udstødt sin søn fordi han er homoseksuel, og der lægges ikke skjul på hendes had og intolerance mod Ellis. Gabrielle Unions 10-15 minutters skærmtid er ikke ubetydelig, for hendes evne til at fremstå koldhjertet og uden nogen form for empati er magisk at overvære. Jeremy Pope og Gabrielle Union har et helt unikt samspil og deres præstationer er ubetvivleligt årsagen til at filmen er værd at se. 

Homofobisk italesættelse er ikke nok for Elegance Bratton 

Homofobi er ikke det eneste som adresseres i forhold til diskrimination, for islamofobi bliver også repræsenteret gennem karakteren Ismail (Eman Esfandi), som i løbet af fortællingen bliver chikaneret på næsten samme niveau som Ellis. Dér må jeg sige, at jeg blev overrasket; for det er en sjældenhed, at amerikanske film, specielt i denne genre, viser nogen form for omsorg og forståelse til muslimer.

På trods af Ismails karakter, er det dog som om, at islamofobien ikke tages rigtigt fat i. På intet tidspunkt stilles der spørgsmålstegn til invasionen i Irak og USA fremstår indirekte og fortsat som helten mod terrorisme. 

Rekrutteringskampagne?

Jeg sidder tilbage med en følelse af håb og træthed. Håbefuld, fordi Bratton åbent og ærligt udfordrer genren med sin egen historie som homoseksuel, og træt fordi ’The Inspection’ på flere områder ikke udfordrer den klassiske militærfilms-genre nok. Selvom filmen portrætterer homofobi, islamofobi, toksisk maskulinitet, chikane og vold, så får jeg stadig en følelse af, at militæret har sejret.

Marinekorpset og patriotisme glorificeres og romantiseres ikke, men samtidig bliver marinekorpset ikke kritiseret nok som institution. Vi ser Ellis’ modgang som homoseksuel tydeligt, vi oplever hans vrede og sorg men alligevel forbliver Ellis i institutionen, han overlever og accepterer diskriminationen – det går endda så vidt, at han bliver en del af broderskabet, selvom mange af hans medrekrutter og sergenter kontinuerligt har udsat ham for vold og smerte.

Hvilket budskab skal man sidde tilbage med? Er marinekorpset fortsat heltene som udfordrer unge sjæle til at blive rigtige mænd og redder hele verden mod terror? Selvom filmen ikke går all in ’Full Metal Jacket’ style, så efterlades jeg med en oplevelse af, at det er endnu en rekrutteringskampagne, og jeg bliver træt – utrolig træt. En klar oplevelse af, at: hvis du holder ud, modstår volden og diskriminationen, så lader vi dig blive en del af fællesskabet når du kommer ud på den anden side, fordi vi desperat har brug for marinesoldater. 

På trods af filmens empati for Ellis, mangler ’The Inspection’ evnen til at gå endnu længere og skubbe til grænserne for at gøre den anderledes end den klassiske klichefyldte militærtræningsfilm. Det er en film som skubber grænser, men ikke nok. Det amerikanske marinekorps sejrer fortsat.