Hvis man kan tilgive dem for ikke at have en høj og rødhåret skotte med, så er den nye serie på Disney+ et godt bud på USAs version af den populære tidsrejseserie fra 2014, blot med slaveri og afroamerikansk historie.
I ‘Kindred’ følger man den forhenværende newyorker Dana, som spontant har solgt sit rækkehus og købt bolig i Los Angeles uden at fortælle det til sin faster, der ikke modtager nyheden særlig godt.
Dana er vokset op hos sin farmor og faster efter hendes forældre døde i en bilulykke, da hun var lille, men efter fasteren flyttede væk og farmorens død er der intet, som holder på hende i New York.
Så hun er flyttet til Los Angeles for at prøve at få succes som manuskriptforfatter i Hollywood.
Dét er i hvert fald planen, indtil hun begynder at få mystiske drømme om natten – drømme, som ser ud til at transportere hende tilbage i tiden.
Nysgerrige naboer og nattehysteri er ikke en god kombi
Dana er som sagt flyttet ind i et nyt hus, og med nye huse følger også nye naboer. Nogle dage efter hun er flyttet ind, begynder hun at vågne hysterisk og skrigende i de tidlige morgentimer efter sine drømme, hvilket hurtigt fanger naboens opmærksomhed.
Forståeligt nok – hvem ville ikke blive bekymret af at høre hårrejsende skrig inde fra naboen?
‘Kindred’ er skabt af Brandon Jacobs-Jenkins, som også var producer bag ‘Watchmen’ (2019), så han ved hvordan han skal skabe følelsen af mystik og rædsel i sine seere.
Allerede fra første scene er man grebet af spænding og forvirring, mens man prøver at forstå hvad der foregår. Serien hopper nemlig i tiden, ikke kun for Dana, men også i fortællingen, hvilket kun er med til at skabe en større intrige og behov for at følge med i handlingen.
Den forholdsvist ukendte besætning af skuespillere – måske bortset fra slaveejeren Thomas Weylin spillet af Ryan Kwanten, som bl.a. er kendt som Sookies bror i ‘True Blood’ (2008) – former seriens stemning og handling meget fint.
De formår alle at levere en præstation, som ikke er overdøvende i forhold til handlingen, hvilket er med til at understrege, at det netop er seriens fortælling og temaer, som er hovedfokus. Det virker måske som en selvfølge, men jo dybere man kommer ind i serien, jo vigtigere føles det.
Danas drømme bliver længere og længere, så man får langsomt mere indblik i hvad der sker – også når det begynder at gå op for hende, at det er det samme sted, hun drømmer om, og at hun er bundet til vigtige begivenheder, der går på tværs af tid og sted.
Første Tinder-date på bomuldsplantagen
Meget lig ‘Outlander’ (2014) kan tidsrejser ikke foregå uden romantik. Dana møder tjeneren Kevin, som giver hende et lift hjem efter en akavet middag med hendes faster og onkel, og de ender med at matche på Tinder efter.
Det ene fører til det andet, hvilket fører til det tredje, hvor Kevin vågner til Dana skrigende ude i stuen med helt våde bukser – ikke på grund af nattetisseri, men fordi hun var blevet transporteret til en flodbred i en skov, hvor hun skulle redde en dreng fra at drukne.
Med det starter den vilde rejse, ikke kun for Dana og Kevin, men også for seeren. Insisterende naboer, forsvundne katte og forhold i slaveriets tid kører løs i en spændingsfuld strøm, hvor man glemmer at trække vejret af ren nervøsitet.
Slaveri og racedebat
Dana finder hurtigt ud af, at hun er rejst til en bomuldsplantage i en tid, hvor det ikke er sikkert at gå alene rundt som sort kvinde. Kontrasten mellem hende, som en moderne sort kvinde, og slaverne på plantagen står meget skarpt, så man som seer også føler en vis harme kombineret med skam, når Dana oplever slavernes barske virkelighed.
Med Kevin som uvillig rejsemakker gennem tiden ser man også den meget klare forskel i hvordan han og Dana bliver behandlet, både af de hvide slaveejere og af slaverne selv. Det er bare en helt anden verden, hvilket både karaktererne på skærmen og seeren skal tilvænne sig.
‘Kindred’ viser en streng sandhed omkring den afroamerikanske historie og amerikansk slavehandel, som med seriens rammer i form af tidsrejse bliver præsenteret på en ekstremt fangende og underholdende måde – selvom “underholdende” føles som et forkert ord at bruge, når det drejer sig om slaveri.