Den første del i ’Mission: Impossible’s grandiose afslutning leverer seriens genkendelige action, spænding og humor, men man begynder at savne at føle noget for elskværdige figurer, når Tom Cruise endnu engang overgår sine egne stunts.

Årets ventede blockbuster-sommer er i gang. Indiana Jones’ sidste strabadser skød måneden i gang, og om en uge skal landets biografgængere overveje, om de vil bruge mindst 250 kr. på et Nolan-larmende biopic om geniet/galningen bag atombomben, eller en ambitiøs datefilm om Barbie og Kens værdier.

Men hvad nu hvis man føler, at det er for mange penge at risikere på en film, man ikke er sikker på at blive underholdt af? Så er gode gamle Tom Cruise kommet til undsætning i denne uge med den seneste film i den snart 30-års gamle multimilliard franchise; ’Mission: Impossible’.

Hvad der startede som en 90’er-moderne opdatering af en anerkendt spionserie fra 60’erne har nu udviklet sig til en ideel legeplads for den stuntglade skuespiller. Filmens plot har ofte været en elegant undskyldning for at få action-helten Ethan Hunt ud i vanvittige scenarier, hvor han bliver nødt til at udføre akrobatiske manøvre fra højeste etage, for at fuldføre sine umulige missioner. Her har Tom Cruise altid været glad for at fremføre, hvordan det ene stunt efter det andet er blevet udført af ham, uden en snert af CGI-effekter.

’Dead Reckoning Part One’ er første del i en episk afslutning på universet, så man kan håbe, at det lykkes for den legendariske serie at overgå sig selv til sidst, ved at have endnu vildere stunts, samt en følelsesmæssig god historie?

AI gone rogue
I traditionens tro får spion Ethan Hunt en selvdestruerende mission briefing fra IMF, der omhandler at forhindre verdens undergang, som vil sætte ham og hans trofaste holds liv på spil, sågar han vælger at acceptere opgaven. Denne gang er fjenden dog en digital parasit kaldt ”Entiteten”, en AI på højeste niveau, som har valgt at afkoble sig fra menneskets kontrol, og nu forsøger at kontrollere hele verdens systemer.

Filmens optagelser begyndte tilbage i 2020, men blev udskudt på grund af Corona. Siden har de fleste hørt om moralske diskussioner angående ChatGPT. Så i et rent tilfælde af ”held i uheld” har den gamle spionserie nu en meget aktuel fjende. Flere kan nu sætte sig ind i det skræmmende ved en digital modstander, som gennem ufølsom logik kan afregne samtlige scenarier og hacke sig igennem alt, for at sørge for, at Hunt ikke får fuldført sin mission, uden at lide store tab undervejs.

Men Hunt kan ikke bare slås med en algoritme, og derfor bliver AI’en personificeret af den brutale Gabriel, en af Hunts tidligere alliererede, som nu er blevet Entitetens nådesløse budbringer. For at stoppe Gabriel og Entiteten må Hunt have hjælp fra nye og genkendelige ansigter, som nok skal få en fin modtagelse fra seriens fans.

Storslåede stunts i en følelsesløs formular
Det nyeste skud i Cruise’s spionstamme er ikke særligt anderledes fra de tidligere film. Her får du endnu engang en underholdende, spændende og velkonstrueret spionthriller med tempo på fuld skrue, hvor balancen mellem hårrejsende action og befriende humor er godt ramt. Hvis det er alt hvad du behøver af en biografoplevelse, er ’Dead Reckoning Part One’ uden tvivl billetprisen værd. Klimaksen skuffer ikke, og har en af de vildeste stunts, som Tom Cruise nogensinde har lavet.

Men jeg kan desværre ikke kalde filmen for mere end toptunet tidsfordriv. Jeg har altid savnet flere følelser på spil fra spionseriens meget rutinepræget univers. Når Gabriel truer Ethan Hunt med, at han vil miste en han elsker, er man overrasket over, hvor ligeglad man egentlig er med de karakterer, hvis liv står på spil. Selv når det går helt galt, virker det afstumpet og forfrossent, når Hunt lider over de liv han ikke kunne redde.

Dette er meget modsat sidste års Cruise-biografbasker ’Top Gun: Maverick’, som formår at fremkalde følelser og give klimaksen det ekstra bid, som ’Mission: Impossible’ ofte mangler. Måske har jeg det også lidt for stramt med den mystiske scientolog Tom Cruise som redelig helt. Han har altid været bedre i rollen som usikker blærerøv, som ses i ’Rain Man’, ’Magnolia’ og som jægerpiloten Maverick. ’Dead Reckoning Part One’ ender derfor ikke at løfte filmen ovenud af actionrammen.

Der er lagt op til et brag af en finale, når anden del udkommer næste år. Man kan håbe, at den sidste film i serien kan få en til at grine, holde vejret, og måske endda fremkalde noget, der bare minder om en tåre. Jeg forstår godt, hvis man vil bruge sine biografpenge på god, komfortabel underholdning, men hvis jeg var dig, ville jeg overveje at vente til næste uge og få en mere mindeværdig oplevelse fra ’Oppenheimer’ eller ’Barbie’.