Norsk filminstruktør blander amerikanske og nordiske traditioner i denne blodige og morsomme julefilm.

Komedie-horror er en interessant genre, især for sådan en som mig, som personligt ikke tør at se gyserfilm! Men her føler jeg faktisk, at jeg kan være med. Genrefilmen er noget af det sværeste at producere. Man skal virkelig ramme troperne rigtigt, ellers er filmen hverken ”sjov” eller ”uhyggelig”.

Hvis den ikke er nogle af delene, er jobbet ikke rigtig klaret. Heldigvis er ”There’s Something in the Barn” virkelig sjov! Vægtskålen tipper desværre mest hen mod det sjove, og det går på kompromis med uhyggen. Men blandingen af humor og splatter, komedie og horror er alligevel nok til, at filmen er ret så underholdende.

Med referencer til 80’ernes horrorfilm, som ’Gremlins’ og ’Chucky-franchisen’, er ”There’s Something in the Barn” ikke bange for at være blodig og bruge sine gyserelementer samtidig med, at den er velvidende om sin egen absurditet. Skuespillerne og verden omkring tager aldrig sig selv alt for seriøst, så når det absurde endelig opstår, kan vi sammen grine af det.

Filmen handler om Bill, spillet af Martin Starr, der efter sin onkels pludselige død arver en gård oppe i de norske fjelde. Han flytter derfor sin amerikanske familie derop, sine to børn, Nora (Zoe Winther-Hansen) og Lucas (Townes Bunner), samt sin nye kone Carol (Amrita Acharia), hvis arbejde som livscoach indeholder et altid positivt syn på tilstedeværelsen, der snart skal komme på prøve.

Deres mål er at ombygge gårdens lade til en moderne Bed & Breakfast. Men før de kommer for godt i gang, støder den unge Lucas på gårdens nisse, som bor i laden. Nissen er ved første øjekast et sødt lille væsen, der er klar på at hjælpe til på gården. Det er dog kun så længe, der bliver overholdt tre vigtige regler: Intet skarpt lys, ingen høje lyde, og vigtigst af alt – stil altid en skål risengrød frem til jul! Spørgsmålet er nu, om den malplacerede familie med alle deres amerikanske levemåder kan overholde traditionerne.

Morsomt kultursammenstød

Norsk og amerikansk kultur møder hinanden i en morsom afbildning af, hvad der kan ske, når to meget forskellige kulturer møder hinanden under besynderlige omstændigheder. Det er i dette kultursammenstød, at filmen finder meget af sin charme. Da plottets konflikt begynder at optrappe, er amerikanerfamilien uforstående over politiets og samtlige naboers mangel på skydevåben. De kan slet ikke forstå, at ingen har en pistol liggende, og nordmændenes svar er: ”Det her er ikke USA, samtlige mennesker går ikke rundt og skyder hinanden”.

Den nytilflyttede familie forventer, at de kan vade ind i nærmeste café og falde i snak med, hvad de har læst, er verdens lykkeligste folkefærd. De oplever dog hurtigt en social afstand hos nordmændene. Vi kan måske alle sammen genkende dette personlighedstræk her i Skandinavien. Vi er ikke de mest høflige ved første møde, men når du kommer igennem vores hårde, kolde skal, møder du et varmt, hyggeligt hjerte. Dette bliver humoristisk italesat, da familien inviterer samtlige naboer til julefrokost. Løsningen? Alkohol! En fin lille detalje om skandinavers velkendte sociale værktøj. Disse kulturelle misforståelser leder til mange morsomme øjeblikke.

Skandinavisk mytologi bliver blodig

I moderne tid er nisser blot en tradition begrænset til julen, men i gamle dage var nisser en almen folkefortælling på bondegårde hele året rundt. ”There’s Something in the Barn” formår at præsentere mytologien omkring nisser på en innovativ måde. Så længe nissen behandles ordentligt, hjælper den familien med de daglige tjanser. Det er et underholdende koncept og er baseret på reelle historiske myter og overtro.

Men hvis nissen ikke føler sig godt behandlet, begynder den at drille. Og det er drille med stort D, nærmere sagt ”dræbe”. Fordi denne horror-komedie er i sin sjæl stadig en gyser. Det er en interessant udforskning af det mytologiske væsen ”nissen” i et historisk perspektiv, at den bringes ind i denne absurde gyserfortælling, der vælger at gøre drillenissen til en dræbernisse.

Hen mod slutningen og i filmens konflikt begynder den dog at trække det lidt i langdrag. Og da nisserne endelig begynder deres massemord, går historien lidt i tomgang og varer simpelthen for længe. Uhyggelig bliver filmen derfor aldrig, den ter sig mere til sin sjove side end gyser-siden, hvilket er lidt ærgerligt.

Til trods for dette, er “There’s Something in the Barn” stadig proppet med nok blod, splat og højlydte grin til, at man er godt underholdt fra start til slut (fra jul til påske).