Celine Songs Oscar-nominerede debutfilm adresserer på bedste vis, hvordan vores valg såvel som fravalg påvirker vores liv. Et enestående kærlighedsdrama om de døre, vi aldrig åbnede og de liv, vi aldrig levede. 

Vi sidder i en stue i Seoul. To små piger er i færd med at brainstorme deres kommende engelske navne, fordi familien snart emigrerer til Canada. En af pigerne, Na Young (Moon Seung-ah), hader engelske navne, indtil hendes far foreslår ’Lenore’. Hun beslutter sig for Nora. 

Na Young forlader dog en vigtig person i Seoul – hendes tætteste barndomsven Hae Sung (Leem Seung-min).  Afskeden foregår på deres sædvanlige gåtur på vej hjem fra skole. De går hver sin vej. Et simpelt men stærkt symbol på, at begges liv nu forandres. Men når man forlader noget, opstår der altid noget nyt.

Hvad nu hvis? 

’Past Lives’ kredser sig om ”In-Yun” – en koreansk fortælling om skæbne, reinkarnation og menneskers relation til hinanden. Men mest af alt hvordan vores sjæle genforenes gennem tusinder af levetider. 

12 år efter Na Youngs afsked med Sydkorea er hun for alvor blevet til Nora (Greta Lee). Hun bor i New York og drømmer om at vinde Pulitzer-prisen. Hae Sung (Teo Yoo) bor fortsat i Seoul, og har netop aftjent sin værnepligt. I den digitale verden genoptages kontakten mellem barndomsvennerne, og efter første Skype-samtale kan man roligt sige, at kemien genskabes. Det på trods af, at de begge har forandret sig, og at de lever to forskellige liv på hver deres kontinent. 

Filmen reflekterer på smukkeste vis over samspillet mellem valg og fravalg. Mest af alt vises, at når der åbnes en dør, lukkes der samtidig en anden. Hae Sung er Noras lukkede dør, – for ville de være endt sammen, hvis hun var blevet i Seoul? 

Jo ældre vi bliver, desto mere forvandler de uåbnede døre i vores erindring sig til skygger af det liv, der måske kunne have været. De minder os om de personer, som vi kunne have været. De personer, som vi måske kunne have delt vores liv med. På den måde træder den universelle følelse af ’hvad nu hvis?’ ubeskriveligt stærkt igennem i dette mesterværk. 

Autenticitet i højsædet 

Der går yderligere 12 år, og Nora er nu gift med forfatteren Arthur (John Magaro), og har etableret sig med en prestigefyldt karriere som manuskriptforfatter. Alt er lykkeligt, men barndomsvennen spøger i underbevidstheden. Spøgelset træder for alvor frem, da Hae Sung rejser til New York. De genforenes for første gang, siden de var børn. 

Det ubesværede og intime venskab genopstår, som om de aldrig gik hver sin vej i Seoul. Relationen skildres i en lykkerus af barndomsminder og dybe samtaler om, hvad der kunne have været. Med en fuldstændig magisk dynamik føres vi ind i autentiske dialoger om livet, kærlighed og identitet. Og netop det, fik mig til at se indad. 

Takket være Greta Lees og Teo Yoos suveræne skuespilpræstationer føres ’Past Lives’ til et højere niveau. Med en blanding af eminent visuel ynde og dyb kemi mellem skuespillerne, formår filmen at skabe en unik tilknytning til dem, hvor alt føles inderligt og autentisk. 

Et brud med de gængse klicheer 

’Past Lives’ er en moderne kærlighedsfilm, hvis plot er simpelt og genkendeligt, men samtidig dybt revolutionerende for genren. Den tager os exceptionelt tæt på og intimt ind i betydningen af, hvordan vores valg påvirker vores liv. 

Filmen kunne nemt falde til jorden med romantiske klicheer omsværmet af trekantsdrama, jalousi og utroskab. Men Celine Song lister sig elegant udenom. På trods af filmens genkendelige plot, føles Hae Sung og Nora på ingen måde som de klassiske storybook-karakterer, hvor barndomsvenner forenes i et virvar af kærlighedsromance.    

Med modenhed lægges fokuset i højere grad på respekt for hinandens udvikling, alt imens den uforløste kærlighed er tilstedeværende, fordi fortrydelse eksisterer i begges bevidsthed. 

Samtidig fremgår et dybt budskab om at acceptere sine valg. Hae Sung er en illusion om, hvad der kunne have været, modsat Arthur, som repræsenterer den virkelighed, som Nora befinder sig i. 

En fortælling for alle livsfaser 

’Past Lives’ er en film, der taler til dig, uagtet hvilken livssituation du står i. En film, der rører dit indre i en sådan grad, at du tager dine livsvalg op til revision. Om end du er single eller gift på 30. år, vil dette mesterværk fremprovokere selvrefleksion, når du rejser dig fra biografsædet. 

Det betyder ikke, at vi opfatter filmen ens, tværtimod. Den livsfase, du står i, betyder noget for, hvordan du forstår filmen, og hvad du kan bruge den til. Som 27-årig mærker jeg filmen på én måde, men hvem ved, måske ser jeg filmen med andre øjne om 20 år? Det er i hvert fald Celine Songs håb med mesterværket. 

’Past Lives’ var nomineret til Bedste Film og Bedste Originale Manuskript til dette års Oscar-show, men gik desværre tomhændet derfra. 

Selvom 2023 har budt på kæmpe Blockbusters med ’Barbie’ og ’Oppenheimer’, er det mig en gåde, at denne juvel ikke var den suveræne vinder ved Oscar-showet. Den er den ultimativ smukkeste og mest dybsindige film fra 2023!