Der er stadig dekadent og dampende hedt i Shonda Rhimes’ sexede eventyrversion af 1810’erne, men måske har Rhimes i denne omgang taget munden en lille smule for fuld af forbudte fristelser.

Skrevet af Bolette Larsen og Sofie Rechendorff Andersen

Det, De skal til at læse nu, er en kærlighedshistorie. Det er en historie om to af byens mest eftertragtede ugifte unge anmeldere, som finder lykken og kærligheden i tredje sæson af en populær Netflix-serie. Historien vil delvist blive fortalt via Facebook Messenger.

‘Bridgerton’ er tilbage. Og hvis den sætning ikke giver gåsehud, så er det hjem og binge de to første sæsoner med det samme! Hvad venter De på?

I en romantisk fantasy-version af starten af 1800-tallet forsøger de 8 (!) Bridgerton-søskende at finde lykke og kærlighed (læs: ægteskab) med hjælp fra Englands dronning med det vildeste hår nogensinde set på tv. 

Det er ‘Gossip Girl’ og ‘Fifty Shades of Grey’, hvis de var skrevet af Jane Austen. Og så er det nogle af de mest udsøgte og gennemførte kostume-, set- og hår-design, der kan findes på den lille skærm. Tænk Sofia Coppolas ‘Marie Antoinette’, også i anakronismerne.

Vi er to anmeldere, der nu vil tage Dem med ind i tredje sæson af ‘Bridgerton’. Komplet med live-opdatering fra da vi så afsnittene hentet direkte fra vores private messenger-tråd.

I år har Netflix gjort noget nyt (og ganske utilgiveligt) med sæsonens premiere. Den er delt op i to dele af fire afsnit hver, den ene med premiere i dag den 16. maj, og den anden med premiere 13. juni. Derfor har vi også kun fået adgang til første halvdel og må desværre anmelde ud fra det.

Denne sæsons primære fortælling følger kærligheden mellem Colin Bridgerton og ven af Bridgerton-huset Penelope Featherington. Hun har elsket ham i årevis men har givet op. Han begynder pludselig at se hende i et nyt lys. Og så har hun også lige en stor hemmelighed.

Det er to karakterer, som har været sidekarakterer i tidligere sæsoner og måske af den grund, vil serien i første afsnit lidt for gerne vise os deres nye main character-energi.

Colin er blevet en skørtejæger, hvilket bliver understreget lige lovligt meget, lige lovligt hurtigt. Han er også blevet en hunk. Kun 6 minutter inde i første afsnit smider han skjorten, og selvom synet på ingen måde er noget, vi personligt klager over, kunne de måske have vist lidt mere mådehold og ventet et afsnit – eller måske bare en halv time!

De har været lidt uheldige med Colins hår, som nogle gange ligner en omgang guf ovenpå en fyldt isvaffel. Men resten af ham skal man fandme ikke kimse af.

Sæsonens anden hovedperson, seriens bænkevarmer Penelope, får også en make-over i denne sæson, og der er også noget her, som går lidt for stærkt. Det er ligesom for nemt for Penelope bare at ændre sit look fuldstændig i det allerførste afsnit, og så giver det ikke rigtig mening, at hun ikke bare har gjort det noget før. 

I tidligere sæsoner blev det antydet, at hendes mor var en form for tyran, som i stor stil var skyld i Penelopes mangelfulde garderobe, men pludseligt er dette ingen hindring, og serien har for travlt med at komme videre i teksten til at forklare os hvorfor.

‘Bridgerton’ har aldrig ligefrem malet med smalle pensler, og i begyndelsen af tredje sæson halter det lidt med at ramme det sted, hvor virkelig meget = virkelig godt.

Kostumerne rammer serien dog lige fra starten. Voldsomme mængder tyl og falske blomster, og det er om muligt endnu mere udsøgt og tilfredsstillende at se på end i tidligere sæsoner.

Og den anakronistiske musikbrug, kendte popmelodier (fra nullerne denne gang!) i smukke strygerversioner, lykkes igen med at klø os et sted, vi slet ikke vidste, vi havde brug for at blive kløet.

Det samme gør den primære kærlighedshistorie, så snart de første klodsede krampetrækninger er overstået. Denne her serie kender virkelig sit publikum og formår at være liderlig på en måde, der på ingen måde er smagfuld, men samtidigt også på ingen måde er vulgær eller for meget.

Den går en balancegang, vi slet ikke vidste var mulig, og resultatet er imponerende. Hvad denne her serie kan gøre med lidt subjektiv kameraføring, et par læber og en kage. It blows your mind.

Sæsonen vakler lidt mere end de to tidligere. Der er en del af de mindre fortællinger, som ikke fungerer helt efter hensigten. Den hidtil mest oversete (læs: skrevet ud), Bridgerton-søster Francesca, har en fin fortælling om som introvert at shoppe efter mænd.

Men dronningen er gået i hak fra sidste sæson, og Benedict Bridgertons sidehistorie er så ligegyldig og usexet, at de lige så godt kunne have udeladt ham helt fra sæsonen. Lad nu den mand være queer, I kujoner!

Til gengæld er der ingen, der viser længsel som ‘Bridgerton’, og man skal være lavet af is for ikke at kunne mærke det i brystet, når Colin og Penelope skiftevis iagttager hinanden med brændende blikke på tværs af balsalen.

Der er sexscener, som viser samtykke helt subtilt, smukt og erotisk (virkelig nye boller på suppen fra første sæson). Og så slutter de her første fire afsnit med en cliffhanger, der fik begge undertegnede anmeldere til at skrige.

Så kære seer, De kan trygt lade Dem forføre af kjolerne (åh kjolerne), musikvalget og Colin Bridgtertons underlæbe. Så garanterer vi, at det bliver, måske ikke sublimt, men stadig en nydelsesfuld oplevelse.