I en tid hvor fængselsdramaer og ”prison reality” hitter, kommer instruktør- og forfatter-duoen Gustav Möller og Emil Nygaard Albertsen med deres anden medrivende spillefilm `Vogter` efter deres sidste publikumssucces `Den Skyldige`.

DR-serien `Huset`, TV-2 serien `Graverne`, og Netflix realityshowet `Unlocked: A Jail Experiment`. Alle sammen omhandler de livet i eller omkring danske og skandinaviske fængsler, og er blevet sindssygt populære.

Måske skyldes det omverdens nysgerrighed og fascination af det danske rehabiliterende fængselssystem. Eller måske kaster vi os endelig bare med på den fængselstsunami, der har hærget Hollywood i mange år.

Hævnen er sød, og måske lidt bitter

Eva (Sidse Babett Knudsen) er fængselsvagt, og hun er virkelig god til sit arbejde. Hun hjælper de unge kriminelle med at lave lektier, brygge kaffe og prøver at give dem de bedste forudsætninger for livet efter deres dom.

Hun virker afbalanceret og rolig, men da hendes søns morder bliver indsat i den sikre afdeling af fængslet, kommer djævelen op i hende, og Eva går på hævntogt. Den farlige unge mand Mikkel (Sebastian Bull), ved slet ikke, hvad der venter ham.

Eva skifter afdeling, så hun kan blive en del af hans hverdag, og sørge for at gøre den helvede på jord for manden, der lidt efter lidt begynder at vise en ny og mere sympatisk del af sin ellers voldsomme og dybt forstyrrede personlighed.

Det går stærkt i deres skizofrene forhold, der hele tiden skifter sig mellem varmt og koldt, og tempoet i filmen er meget afhængig af hvilket humør, Eva er i på det givne tidspunkt. Vil hun dræbe ham eller frelse ham?

Hvem har mon dræbt Evas søn??

Hvis man har set traileren til filmen, ved man allerede, at Mikkel står bag mordet på Evas søn. Hvis man har set fem minutter af filmen, ved man det samme. Derfor føles de ikke så subtile praj til karakterernes relation, som filmen giver seeren lidt for mange gange gennem første akt, som en unødvendig måde at skabe suspense i en film, der ikke har brug for det. Det bliver melodramatisk, og ligner, hvad vi kender fra alle andre fængselsdramaer.

På trods af de lidt for mange åbenlyse hints, er filmen både nuanceret og undgår at blive overfortalt på overbevisende vis. Sidse Babett er troværdig og sympatisk, selvom hendes forflytning til den sikrede afdeling virker lidt for godt til at være sandt. Generelt er det lidt svært at tro på de forhold, der udspiller sig internt i det fængsel, men det virker efterhånden mere som et genretræk blandt alle fængselsserier og -film. 

Sidse Babetts skuepil er minimalistisk og subtilt som modspil til Sebastian Bull, der opfører sig så ubehageligt, at man bliver lidt forfærdet over hans hemningsløse opførsel.

Der er nogle scener, hvor man får ondt i maven af ubehag, væmmelse og frygt for vores hovedpersoner. Om det er snotklatter i aftensmaden eller verdens mest akavede teselskab, så har man mest af alt lyst til at kigge væk. Og det er her filmen fungerer allerbedst. Når den meget danske og rolige hævnfilm får smag af noget rebelsk og udenlandsk.

Kriminalitetens nuancer

`Vogter` formår at skabe en helstøbt og spændende film, på trods af en genre der er ved at blive lidt overmættet i mediebilledet. Fængselsfilm er tydeligvis svære at gøre nuancerede, og bliver ofte fyldt med unødvendig vold og konspirationsteorier om forfærdelige levevilkår og ekstreme magtforhold.

Her ser man i stedet et billede af en skrøbelig mand med en turbulent ungdom, og en mor, der sørger over tabet af sin søn. De spejler sig i hinanden, og deres liv minder mere om hinanden, end man først får fortalt.

Selvom den er ret så forudsigelig og simpel, så er den også velfortalt, kompleks og utroligt spændende.