Af Sandra Holm

Denne anmelder hører helt klart til i den kategori af mennesker hvis liv blev lykkeligere dén dag animationsfilm i 3D blev en realitet i de danske biografer. Så det var med høje forventninger jeg iførte mig biografgængerens nyeste accessories, 3D-brillerne, og satte mig tilrette i mørket for at se Grusomme mig (original titel Despicable Me).

Det er et yderst erfarent team der står bag projektet. Chris Renaud fra Universal Pictures og Pierre Coffin fra den franske animationsskole Gobelins’, som siges at være verdens bedste, har mange animationer bag sig og har desuden tidligere samarbejdet på film som Robots og Ice Age.

Superskurken Gru er en rimelig usympatisk, egoistisk type, der pludselig må se sig udfordret i kampen om titlen som verdens værste skurk. Heldigvis har Gru en lys idé der ikke alene, i bedste James Bond stil, sætter hans trofaste og meget gamle opfinder, Dr. Nefario, men også hans hær af hjælpende minions (håndlangere) i arbejde. Desværre befinder netop den skrumpepistol der vil få planen til at gå op i en højere enhed, sig i hænderne på hans ultimative og meget unge konkurrent, Vector. Belejligt nok erfarer Gru, at det er med superskurke som med superhelte, – de har alle deres kryptonit og en ny plan iværksættes. Med et dusin cookie- (ej at forveksle med boogie) robotter og tre forældreløse børn, adopteret til opgaven, synes verden at ligge for hans fødder. Men tingene tager en uventet drejning da det pludselig ikke kun er Gru der kan udstikke ordre. De tre søstre er nemlig fulde af håb, fantasi og ikke mindst kærlighed. Og med alt dette bogstavelig talt kastet i armene, føler Gru sig pludselig i tvivl om hvorvidt han nu også har sine prioriteringer i orden.

Søren Sætter-Lassen lægger stemme til Gru, Cyron Melville til konkurrenten Vector og som de tre piger, Margo, Edith og Agnes, høres Emma Høeg, Caroline Kelstrup og Marie Winther.

Stemmerne fungerer godt og underholdende. Enkelte steder synes pointerne at være oversat direkte fra den engelske version, men dette er ikke forstyrrende i det store hele.

Udover en fin historie der placerer nogle velvalgte Disney-stik i hjertet, er Gru’s Familien Adams-univers fyldt til randen med skønne referencer, geniale opfindelser og vidunderligt underholdende karakterer. Hermed mener jeg især de små gule minions, der uden et menneskeligt kendt sprog på nysgerrig vis sørger for at du griner mere eller mindre højlydt filmen igennem. Enkelte gange formår de næsten at lede ens opmærksomhed væk fra den reelle historie med deres absurde foretagender.

Musikken er velvalgt og velkomponeret, især da vi i filmens begyndelse får præsenteret Gru er musikken værd at bemærke. Derudover er den fornøjelse at se, rent visuelt. 3D’en er godt lavet og der er leget med effekten, fx da Gru og hans piger tager i forlystelsespark og de tager beskueren med op i rutsjebanen.

Den er yderst egnet for børn i alle aldre, men så absolut også for de barnlige sjæle, der som undertegnede, har grinet sig gennem Kung Fu Panda eller Horton Hear’s A Who, og de, der gang på gang bliver fascineret af animatorernes seneste påfund.

5 ud af 6 stjerner.