Med en præsidentvalgkamp i USA lige om hjørnet, er det skandaløse og længe ventede portræt af tidligere præsident Donald Trump `The Apprentice´ endelig i biografen, og det er lige så gribende og opsigtsvækkende som håbet.

Den amerikanske valgkamp er fyldt med drama, skandaler, svindel, retssager og et karismatisk karaktergalleri. Faktisk lyder det som en fantastisk film, og nu er en af de helt store hovedpersoner i valgkampen, Donald J. Trump, også fremme på det store lærred.

Og Trump har fået en ny fjende i sin “burn book”, nemlig den iransk-danske instruktør Ali Abbasi, der tidligere har lavet den prisbelønnede `Holy Spider´.

Der er ikke mange film, der kan have lige så stor direkte indflydelse på verdenshistorien som `The Apprentice´, hvor den altid citerbare præsidentkandidat, Donald Trumps ungdom, og “Rise to fame” bliver sat på spidsen.

“As long as you’re going to be thinking anyway, think big.”

I `The Apprentice´ møder vi en ung og fortørnet Donald Trump (Sebastian Stan), der samler leje fra fattige beboere i New York, som en del af sit ydmyge arbejde hos sin stinkende rige far, Fred Trump.

Men han vil selvfølgelig mere med sit liv.

Heldigvis møder han stjerneadvokaten, den homofobiske, skabshomoseksuelle Roy Cohn (Jeremy Strong), der får en altomvæltende betydning for den unge Donald. Mødet mellem de to selvglade herrer emmer af mandschauvinisme og ”old money”.

Hvad der starter med at være sympati for den naive Trump, der lider under sin fars manglende accept og kærlighed, ændrer sig hurtigt, da Donald, i takt med at der blomstrer et venskab mellem ham og Roy, udvikler den ikoniske karakter, man elsker at hade ham for i dag.

Filmen er sat i tiden, hvor Donald Trump ønsker at bygge et imperium af hoteller og kasinoer, men bliver mødt med modstand fra New York og systemet. Her hjælper den vanvittigt dygtige advokat og bundkorrupte Roy Cohn ham, og Trump får enorme skattelettelser til at bygge en karriere fyldt med smukke kvinder, pillemisbrug og magtbegærlighed.

Vi præsenteres også for den tjekkisk-fødte model Ivana Zelníčková (senere Trump), og forholdet mellem de to pengeelskende Newyorkere, der udvikler sig fra en passioneret forelskelse til et hæsblæsende og giftigt ægteskab.

“When somebody challenges you, fight back. Be brutal, be tough.”

Sebastian Stan og Jeremy Strongs portrætteringer er uhyggeligt tæt på virkelighedens Trump og Cohn. Den måde, de taler på, deres gestik, og deres vanvittige ukuelighed, får filmen til næsten at ligne en dokumentar ved første øjekast.

Hvis ikke man kender til Roy Cohn, så kan man godt glæde sig. For hvis man tror, at Trump selv har skabt sin egocentrerede og skruppelløse persona, så bliver man overrasket. Det kommer nemlig direkte fra læremesteren Cohn.

Han har, ifølge filmen, skabt den håndbog, som Trump tydeligvis stadig benytter sig af i dag. Roy Cohn nævner for eksempel sine 3 vinderregler, ”Attack, deny and never admit defeat!”. Lyder det bekendt?

Og hvis man har fulgt med i Trump-imperiets opstand og i sidste ende fald, kan man sidde og klukke fornøjet, når markante personligheder såsom Roger Stone og Rupert Murdoch ses i forbindelse med den ambitiøse bygherre.

Filmen føltes i store dele som en hjemmevideo filmet med en gammel camcorder fra 90’erne, og manipulerer os til at tro på alt, der kommer ud af munden på fiktionens Trump og Cohn. 

Det gør filmen utrolig dynamisk, og gør at en udpræget amerikansk film formår at lugte lidt af det anarkistiske og legende, vi tidligere har set fra Abbasi.

“Anyone who thinks my story is anywhere near over is sadly mistaken.”

Der findes ikke en Donald Trump, uden en Roy Cohn. Og hvad Trump i filmen forklarer som et naturligt ”Killer Instinct”, som han er født med, bliver mere portrætteret som en enorm hybris og magtliderlighed, der driver ham til at gøre hvad som helst for at opnå succes.

Det er selvfølgelig ikke alle, der er enige i Abbasis kontroversielle repræsentation af rigmanden. Men hvem ved, måske bliver denne chokerende, knivskarpe og dynamiske film en vigtig brik i en valgkamp, der er mere end usædvanlig?

Filmen bringer os helt ud, der hvor fakta og fiktion sammensmeltes, og hvor der, ifølge instruktøren selv, bliver givet et realistisk billede af Trump og de mange indflydelsesrige og korrupte mennesker omkring ham.

Med truttende læber, flagrende arme og en række skønhedsoperationer, sætter Sebastian Stan og Ali Abbasi et kæmpe stort spejl op mod Trump, hvis forfængelighed er umulig at komme udenom, trods sin benægtelse af de fleste af de hændelser, som filmen portrætterer.

For på trods af polemik omkring søgsmål og trusler fra den amerikanske højrefløj, så skaber Ali Abbasi et modigt og stærkt portræt, og beviser, at han er og bliver den mest spændende danske instruktør i nyere tid.