Af Martin Wolsgaard

Begravet levende. Utvivlsomt et universelt mareridt: du er levende, du kan bevæge dig, du kan skrige, men ingen kan høre dig. Og selvom hele Buried foregår i et lille indelukket rum – det mikrokosmos som en gammeldags trækiste repræsenterer – formår instruktøren Rodrigo Cortés og manusforfatteren Chris Sparling på innovativ og kreativ vis, at generere mere plausibel action og suspense end man ville forvente mulig. Dette er ikke mindst i kraft af en betagende præstation af Ryan Reynolds, der må siges at komme hele det følelsesmæssige spektrum igennem: panik, desperation, ro, vrede, vold, benægtelse, håb, tristhed og sorg.

Som Rodrigo Cortés selv beskriver det, kommer ”størrelsen” af en fortælling ikke an på størrelsen af landskaberne, antallet af karakterer og statister eller imponerende specialeffects. Størrelsen af en fortælling kan ikke måles i mål og meter, men drejer sig i stedet om historien i sig selv – den følelse den afføder hos publikum. Fortæller den os noget interessant? Fanger og holder den vores opmærksomhed fuldstændigt? Gribes man af frygt for, hvad der sker i næste scene? Og skydes man frem på kanten af sædet til det punkt, hvor man næsten ikke kan holde mere ud, men føler sig tvunget til det? Er man så betaget, at man næsten er nødt til at knibe sig selv i armen for at minde sig selv om, at forfærdelighederne foregår på lærredet og ikke for en selv? Buried gør dette på så medrivende vis, at man har det som om, man har fået en mavepuster, når man begiver sig ud af biografsalen efter halvanden times intens frygt og veleksekveret ubehag.

Paul Conroy (Ryan Reynolds) er en lastbilschauffør for et civilt firma i Irak. Året er 2006 og krigen raser. Han kommer til bevidsthed i mørke, ånder tungere og tungere, og føler omkring sig. Det går op for ham, idet han tænder en zippo lighter, at hans værste frygt er realiseret. Han finder en mobiltelefon og finder ud af, at han er blevet kidnappet og taget som gidsel i en kiste. Hans kidnappere er irakere, der har givet ham telefonen og lighteren, så han kan ringe hjem til USA og bede om løsepenge. Nu gribes han af desperate tanker, for hvem kan han ringe til, der kan redde ham, inden han løber tør for ilt?

Rodrigo Cortés formår med Buried at skabe en klaustrofobisk og utrolig skræmmende horror-stemning, der er resultatet af enormt effektiv og intelligent filmskabning, og så Ryan Reynolds. Intet denne undervurderede skuespiller tidligere har medvirket i, kan måle sig med den følelsesmæssige diversitet, fokus og selvkontrol, der kræves af ham i denne enmands-tour de force af suspense, som ville gøre selveste Alfred Hitchcock misundelig eller i det mindste stolt.

5 af 6 stjerner.