Dokumentaren om Bruce Springsteens seneste verdensturné handler ikke særligt meget om, hvordan det rent faktisk er at være på turné. Til gengæld har superstjernen i forgrunden nok emotionel pondus og gåpåmod til at gøre dokumentaren til et bundsolidt bevis på, hvorfor han er én af tidens største rockikoner.

Der går ikke længe fra filmens start, før vi befinder os i et lukket, men hyggeligt øvelokale i Red Bank, Californien, sammen med Bruce Springsteen og The E Street Band, der begynder at øve. Bruce har skrevet en ny setliste til den kommende turné, og den skal prøves af for første gang i seks år, før de tager showet på tur igen.

Springsteens genkendelige røst fortæller anekdoter i voice-overs om, hvordan valget af setlistens sange afspejler, hvor han er i sit liv lige nu. De 25 sange skal fuldende det narrativ, som Springsteen forsøger at fortælle til sine koncerter.

Der går ikke længe, før et medlem af bandet, Jake Clemons, kommenterer på, at han forventede, at Bruce efter seks år ville skalere lidt ned, fordi setlisten varer tæt på tre timer. Til dette svarer Bruce: ”We can’t do that. Can’t disappoint the fans, goddammit!”

Den gamle guitar spiller stadig

Hvorfor bandet ikke har optrådt i seks år, bliver ikke eksplicit forklaret af Springsteen eller resten af bandet. Vi må antage, at det har været på grund af covid-19-restriktioner. Men hurtigt får man følelsen af, at det vigtigste er, at disse gamle venner er samlet igen.

De gamle dage bliver hyppigt nævnt i interviews med bandets medlemmer. Farverige karakterer som Steven Van Zandt (The Sopranos) underholder som den sande historiefortæller, han er. 

Afdøde bandmedlemmer optræder i gamle interviews, som er vævet ind i dokumentarens narrativ. Mindet om disse gamle venner, skaber en smuk patos, som kulminerer i optrædenen af sangen ‘Last Man Standing’, der handler om venskab og tiden frem mod døden. Efterfølgende spiller Springsteen ‘Backstreets’, en 50 år gammel sang fra ungdommen, der handler om løfter. Sangen får pludselig en ny betydning, når den spilles i skyggen af ‘Last Man Standing’.

Bruces afdøde vens sang får pludseligt nyt momentum. En sang, der engang var fuld af ungdommens vrede, er nu fyldt med sorg i alderdommen, men med ekstra kraft.

Live-optrædener handler om liv og død for Springsteen, hvilket han cementerer med et citat fra én af sine tidlige indflydelser, den afdøde Jim Morrison (forsanger fra The Doors), der sagde: ”O great creator of being, grant us one more hour to perform our art and perfect our lives.” Springsteen bruger citatet som punchline til dokumentaren og læser det højt mod slutningen, mens han håbefuldt henvender sig til kameraet og siger: ”It’s too late to stop now.”

”Mr. Born to Run” har ikke i sinde at sætte farten ned foreløbig og lover, at han vil blive ved, indtil hjulene falder af. Men vigtigst af alt: så længe bandet vil følge med ham.

Den kunstneriske mission overskygger det praktiske

Alt det praktiske omkring turnéer bliver dog ikke italesat eller vist. Vi er vidner til nogle romantiske arkivbilleder af bandet, der i 70’erne kørte USA tyndt i en folkevogn og senere i en tourbus, men vi får ikke lov til at se, hvordan transporten, festerne, maden og søvnen håndteres i dag. Det havde været velkomment, hvis filmen havde inkluderet noget mere om det praktiske, der kunne resonere med et aktuelt publikum. For eksempel kunne det være vist med en aftensnak mellem bandmedlemmerne, der diskuterer koncertbilletpriserne i dag eller noget lignende.

Filmen handler mere om Springsteens kunstneriske mission end om det at være ”on the road”, som titlen ellers indikerer.

Du vil nok få mest ud af filmen, hvis du allerede er en fan af Springsteen og The E Street Band, da dele af filmen består af hele optrædener af fantastiske sange. Men hvis du samtidig er interesseret i at dykke ned i den kreative proces, som det kræver for en kunstner at sætte et show på benene, er dette et imponerende og lærerigt indblik i den proces.

Filmen kan ses i Danmark på Disney+