Dwayne ‘The Rock’ Johnson og Chris Evans kan måske redde julen, men de kan ikke redde dette rodede julespektakel.

Hvert år bringer med sig sin høst af julefilm, ofte i et desperat forsøg fra filmstudierne på at skabe den næste ‘Alene Hjemme’, ‘Die Hard’ eller ‘Love Actually’. Filmene der spilles hvert år i millioner af hjem, og tjener royalties lige ned i skuffen på de griske pengemænd.

Det betyder også, at en karakter som Julemanden hvert år skal genopfindes. Hvad nu hvis han var et kryds mellem John Wick og Kevin McCallister (‘Violent Night’) eller tænk, hvis han blev dræbt af Tim Allen (‘The Santa Clause’). Juleeventyret ‘Red One’ stiller modigt spørgsmålet: Hvad hvis Julemanden samarbejdede med det amerikanske militær-industrielle kompleks? 

Red One har forladt bygningen

Sankt Nikolaus, Santa Claus, Julemand. Kært barn har mange navne, og nu åbenbart også kodenavnet Red One. Det bruges af hans sikkerhedsvagter fra Nordpolens svar på Secret Service, E.L.F. (du må ikke spørge mig, hvad det står for), når Julemanden (JK Simmons) besøger storcentre for at møde børn og flyver i formation med amerikanske F-35 jagerfly.

Lederen af dette hold af… Nisser? Det bliver de faktisk aldrig kaldt i filmen. Men lederen Callum Drift (er der en pun, jeg misser, eller er det bare et kedeligt navn?) spilles af skuespilleren, nej kamæleonen, Dwayne ‘The Rock’ Johnson. Han forsvinder som altid ind i rollen og er næsten uigenkendelig som den skaldede, 2 meter høje samoanske nisse. Ej, han spiller selvfølgelig bare sig selv, som han altid gør.

Han er dog ikke god nok til sit job, og selveste Julemanden bliver kidnappet af en mystisk fremmed. Han skal derfor teame op med den skruppelløse lejetyv og ekspert-dusørjæger Jack (Chris Evans). Nå ja, og det er en julefilm, så det er selvfølgelig 17 timer før juleaften.

Vi skal redde julen!

Det er heldigvis ikke kun en kæmpe nisse og julebenægteren Jack, der skal redde julen. De får hjælp af en overstatslig magt, der tilsyneladende arbejder for alle verdens regeringer, med formålet at bevare mytologiske væsener. Denne organisation, MORA, styres selvfølgelig af Lucy Liu.

Som en vaskeægte buddy-cop film skal det umage par Chris Evans og The Rock så på en globetrottende tur rundt i verden for at redde Julemanden og dermed julen. De to karismabomber af nogle skuespillere var det, der i første omgang trak mig til filmen, men desværre annullerer de fuldstændig hinanden.

Ikke at Mr. Johnson nogensinde har været et sikkert hit, men hans selvironi er snart ved at nå de negative tal, og netop det var en af hans tidlige styrker. Og Evans kan sagtens brillere i lettere roller, og får da også en gammel, grøn grinch som mig til at trække på smilebåndet, men Jack er nogenlunde ligeså interessant som cookies uden chokoladestykker. Han er ovenikøbet den klassiske klichefyldte “han skal lære meningen med julen”-karakter, komplet med en svigtet søn og bitter ekskone.

Men har jeg intet fået, når jeg går ud af biografen? Er mit sind slet ikke lettet eller fyldt med bare lidt mere juleglæde? Har intetsigende actionfilm og kedelige dramaer hærdet mit anmelderhjerte, så jeg ikke engang kan genkende en hyggelig familiefilm, perfekt til første dag af juleferien?

Julens sande betydning

Det er faktisk sjovt at se, hvordan der kan presses, åh, så mange ligegyldige detaljer om mytologi ned på blot to timer. The Rock kan vække legetøj til live, så de kører rundt i Hotwheels-biler. Hans bedste ven er en talende isbjørn med tøj på.

Hvis man giver sig hen til det, kan man endda nyde turen til Krampus’ slot og de imponerende proteser Kristofer Hivju har fået på for at transformere sig totalt. Og skurken, legende spillet af Kiernan Shipka, stjæler lærredet. Det er en sjældenhed at se en kvinde i 20’erne som actionskurk, og det lader til at Shipka nyder hvert øjeblik af det. Netop derfor vil jeg heller ikke spoile, hvem hun i virkeligheden er.

Mit hjerte er måske ikke just vokset tre størrelser af at se denne film, men er det ikke nok at opleve lidt juleglæde? Morede jeg mig ikke, da en buff Julemand lavede saltomortaler ned i skorstene hængende fra sin slæde i et reb som en anden ‘Mission: Impossible’ på coke?

Nej, det er faktisk ikke nok, for ‘Red One’ er stadig ikke en særligt god film. Kedeligt spillet, usammenhængende skrevet og uinteressant filmet. Men værst af alt føles den bare uinspireret.